Velkommen til det gode madhus - dit lokale køkken

Velkommen til det gode madhus - dit lokale køkken

Det Gode madhus er Svendborg kommunes kommunale leverandør af mad. Vi leverer mad til pensionister i eget hjem og til pensionister på plejecentre i Svendborg kommune.

Vi er en flok fagligt stolte medarbejdere, hvis vigtigste rolle er at tilfredsstille vore kunder bedst muligt. Vi sætter en ære i at sammensætte retter af råvarer, som er en sand nydelse for øjet og en smagsoplevelse. Vi anvender årstidens råvarer. Vi tilbereder maden efter gamle traditioner tilsat ny viden så maden både er nærende og velsmagende og der er noget for en hver smag – både kendte, klassiske og nye retter.

Det gode madhus laver også diætkost - og det er vigtigt at vi kan levere lige præcis den type mad, borgerne har brug for, hvad enten det drejer sig om mad, der er let at tygge og synke, eller glutenfri mad.

Uanset hvad den enkelte borger måtte have af behov, tager vi en dialog om det - så vi i fællesskab når frem til den bedste løsning. Hos os er mad løsningen og derfor arbejder vi tværgående med kommunens øvrige fagligheder indenfor social- og ældreområdet, så vi har det bedste grundlag for at imødekomme borgernes behov bedst muligt.

Maden

Når du køber maden fra det gode madhus sammensætter borgerne selv sin menu ud fra et bredt udvalg af retter. Der er kendte, klassiske og nye retter. Der er noget for enhver smag, og uanset hvad man vælger, får man velsmagende og nærende mad.

Man kan købe forret, hovedret, dessert, ugens kage, og vores frokostanretning. Portionerne leveres lige til køleskabet af vores faste chauffører.

Vi gør lidt ekstra for dig

Vi godt lide at forkæle vores kunder en gang imellem. Der er f.eks. noget ekstra godt at finde på menukortet i forbindelse med jul og nytår eller når muligheden byder sig til.