Nyhedsbrev – Oktober 2020

Kære alle!

På trods af de ændrede tider med corona restriktioner synes vi at alle herfra klarer alle det så fint og med godt humør - både deltagere og gæster der kommer i Demenscenter Sydfyn.

Vi har igen haft besøg af Folkebevægelsen for demens som havde brug for sidste meninger på projektet omkring et demens symbol nationalt i Danmark.

Vi glæder os til at afprøve de nye ting med de endelige valgte symboler. I den forbindelse har Tv2 Fyn også været på besøg i Madværkstedsgruppen og madmændene klarede det i stiv arm og fik fint fortalt hvad betydning det har at være tilknyttet Demenscenter Sydfyn.

En af vores gruppedeltagere som er professionel illustrator og tegner har doneret to billeder til Demenscenter Sydfyn. Ti af hans billeder blev sat til afstemning. Alle både deltagere og pårørende der kommer i huset har stemt og vi har fundet to vinderbilleder.

Vi takker tegneren for de fine billeder som vi vil indramme og passe godt på.

Arrangementer i oktober

Vi har igen fredagscafe d. 23. Oktober med Allan og Ole Gert som vil underholde. Desværre ingen dans men der er mulighed for fælles sang og bare nyde musikken i hyggeligt samvær med andre.

Torsdag d. 29. Oktober har vi igen temaeftermiddag, denne gang med Anita Lillevang fra Svendborg museum der vil fortælle om Svendborg i gamle dage. Kom og lyt med til en spændende eftermiddag! Husk tilmelding til alle arrangementer til Demenscenter Sydfyn på tlf. 29657023

Obs! Ingen korsang uge 42 ellers alt vanligt.

Pårørendegruppen er aflyst onsdag d. 28. Oktober

Bedste hilsner fra Annette og Lone – Demenscenter Sydfyn