Nyhedsbrev – Juli 2020

Kære alle!

Sommerferien nærmer sig og vi lukker ned for aktiviteter uge 30 og 31. i disse to uger er grupperne helt lukkede men der er åben dør for rådgivning og samtale mandag,   tirsdag og torsdag kl. 9 -13 hos Annette. I er hjertens velkommen, intet er for stort eller småt at komme med.

Vi har glædet os over at være nået godt igang med grupperne og vi er i færd med planlægning af eftersommerens arrangmenter hvor flere kan samles til en hyggelig stund i samvær med andre til gode oplevelse, med afstand hvor vi passer på hinanden.

 

Huskeværkstedsgrupperne har været i fuld gang med hjernetræning og der er stadigvæk enkelte pladser mandag formiddag, tirsdag formiddag og eftermiddag.

Prøv at være med og se om det kan være noget for dig!

 

Korsang starter op igen 31. August hvor vi har lånt det store lokale ved siden af. Det bliver et glædeligt gensyn til den store gruppe hvor sangstemmerne igen kan trænes til en sjov stund sammen med Erik Jacobsen. Tilmelding i Demenscenter Sydfyn.

 

Madværkstedsgruppen har ikke arbejdet i køkkent pga. restriktioner men har valgt andere veje med udflugter ud af huset. Det har været anderledes men gode og hyggelige timer udendørs med besøg hos hinaden og aktiviteter som petanque og golfspil, hotdogspisning, museumsbesøg og grill i haven.

 

Som noget nyt!

I august starter "Havelivsgruppen" i haveforeningen Brydevang. I denne gruppe vil vi hengive os til de glæder og opgaver der findes i Siljas kolonihave med let frokost som afslutning. Her bliver der rig plads til bare at nyde naturens mangfoldighed. 

Ring gerne for at høre nærmere. 

Pas godt på hinanden. Vi glæder os til at de jer igen.

 

Bedste hilsner fra Annette og Lone