Boliger og beliggenhed
Her finder du information om udearealerne samt boligernes typer og størrelser på Bryghuset.
Omgivelserne
”Bryghuset – Svendborg Demensby” er et stort velfungerende plejecenter centralt beliggende i Svendborg by med 125 boliger.
På Bryghuset - Svendborg Demensby, er der etableret en demensvenlig have, som alle beboere har adgang til.
Inspireret af demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland besluttede Social- og sundhedsudvalget i maj 2015 at etablere en Demensby på et eksisterende plejecenter i Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune ønsker at skabe et demensvenligt samfund, som giver mennesker med demens og deres pårørende mulighed for et godt hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet.
Der var officiel indvielse af Demensbyen den 21. november 2016.
Boligtyper og indretning
Bryghuset - Svendborg Demensby er opdelt i to sektioner med hver sin sektionsleder.
Sektionsleder Lene Andersen og sektionsleder Britta Stenderup Lund.
Bryghuset består af:
- 66 demensboliger fordelt på 8 afdelinger
- 43 ældreboliger
- 3 gæsteboliger og 4 pensionatboliger
- 9 boliger til yngre personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse
- Aktivitetscenter
Boligerne på en afdeling
Hver afdeling har sin egen fælles opholdsstue med åbent køkken. Og alle lejlighederne indeholder et mindre tekøkken samt et stort handicapvenligt badeværelse. Antal af lejligheder på en afdeling varierer fra 7 til 10 lejligheder. Nogle lejligheder er et-rums lejligheder og andre to-rums, og lejlighederne varierer i størrelse.
Ældreboliger
Ældreboligerne består af entré, køkken, stue, soveværelse og stort handicapvenligt badeværelse. Der er fælles vaskeri til beboere som bor i ældrebolig. Ældreboligerne ligger med udgang til svalegang mod Bryghusgården.
Gæsteboliger
Gæsteboliger er midlertidige boliger. Det er et-rums boliger der er møbleret. Der er køkkenfaciliteter samt et handicapvenligt badeværelse. Der er udgang fra gæsteboligen til terrasse, som i forårs- og sommermåneder er møbleret med borde og stole. I afdelingen er der fælles køkken, opholdsstue og et bredt gangareal, der indbyder til træning.
Boligstørrelser
- Demensboliger: 55 - 90 m²
- Ældreboliger: 65 - 90 m²
- Bryggerlunden: 55 - 61 m²
Kontakt Bryghuset Plejecenter Syd
Kontakt Bryghuset Plejecenter Nord






