Parkeringslicens
Parkeringslicens

Parkeringslicens og månedskort

Parkeringslicens for beboere og erhvervsdrivende i bymidten.

Beboere og erhvervsdrivende indenfor zone 1 og zone 2, kan købe en licens, som giver ret til at parkere uden tidsbegrænsning på de offentlige parkeringspladser indenfor zone 2.

Parkeringslicensen er gældende på de tidsbegrænsede p-pladser, samt betalingspladserne. Licensen gælder dog ikke, hvor tidsbegrænsningen er under 1 time. Beboerne og de erhvervsdrivende skal have adresse indenfor området for at kunne erhverve licensen.

For at de erhvervsdrivende kan købe en licens, må køretøjet alene anvendes erhvervsmæssigt, og ikke privat. Formålet med licenserne er at give indehaveren adgang til at parkere på lempeligere vilkår i nærheden af deres adresse.

Parkeringslicensen skal placeres synligt i køretøjets forrude.

Der gives ingen garanti for ledige pladser.

Licensen koster 400 kroner pr. år og købes hos Byg og BBR.

 

Månedskort kan købes af alle.

Med et månedskort kan du parkere på betalingspladserne på Jessens Mole, i Frederiksgade eller Voldgade.

Kortet skal placeres synligt i bilens forrude, og der gives ingen garanti for ledige pladser.

Månedskortet koster 400 kroner om måneden og købes hos Byg og BBR.