Billede af Sommer-nytårs-kur på havnen
Billede af Sommer-nytårs-kur på havnen

Om Landsstævnet

Hvad kan man forvente, når DGI Landsstævne lægger til kaj i Svendborg 30. juni til 3. juli 2022?

Når Svendborg er værtsby ved DGI Landsstævne 2022 kan vi godt love, at det ikke kommer til at gå ubemærket hen. De 25.000-30.000 deltagerne, som kommer fra nær og fjern i deres stiveste sportstøj, vil kunne prøve kræfter med mere end 40 forskellige idrætter, deltage i store parader, åbnings- og afslutningsshows, overvære mere end 40 livekoncerter og ikke mindst opleve Svendborg, hvor idræt og kultur smelter sammen.

Vores vigtigste opgave bliver at vise byen fra sin bedste side, så alle deltagere og gæster ikke er i tvivl om hvor fantastisk, farverig og mangfoldig Svendborg er: Maritim stemning på havnen, mangfoldigt kulturliv for alle, hyggelige gågader, lokale fødevarer og specialiteter – med andre ord det gode liv i den smukke sydfynske natur. Men mindst lige så vigtigt er det, at alle borgere i Svendborg Kommune vil tage del i festen, være med og byde velkommen med åbne arme, som dengang under DGI Landsstævne i 1994.

Vil du vide mere om DGI Landsstævne i Svendborg, så læs mere her.