Virksomheder i Svendborg er klar til de unge

De unge skal vælge ungdomsuddannelse. Virksomhederne holder åbent hus

Pressemeddelelse


Snart skal kommunens unge vælge ungdomsuddannelse.
50 virksomheder åbner derfor op for at give de unge og deres forældre et indblik i den virkelige verden.

Lørdag d. 14. november kl. 9-14 afholder Svendborg Kommune ÅBEN VIRKSOMHED

Små og store virksomheder fra forskellige brancher indbyder denne dag unge i 8., 9. og 10. klasse og deres forældre til at komme ud i erhvervslivet og få et kig på og en snak om de mange forskellige jobs, der ligger og venter.

Med den nye vejledningsreform er det i år første gang, det ikke længere er UU-vejledere, der skal tilmelde de unge en ungdomsuddannelse. Det skal de selv. Sammen med deres voksne.

- Vores overordnede mål er at udfordre de unge på deres uddannelse, siger leder af UU-Center Sydfyn, Anne Marie Nyborg.
- Derfor kan de nu komme rundt til en række virksomheder og snakke med de ansatte og selv gøre sig en forestilling om, hvad de forskellige fag indeholder..

Hotel Christiansminde er en af medspillerne ved Åben Virksomhed.
- I vores branche har der været tradition for, at man kommer ud til de unge og fortælle. Med dette tiltag kan de møde menneskerne indenfor og på et tidligt tidspunkt danne sig et indtryk af, hvad det er for en verden, og hvilke udfordringer den gemmer på, siger hotellets direktør Holger Brodersen, der glæder sig til at komme i dialog med den kommende arbejdskraft.

Også håndværkerfagene er rigt repræsentere.
For serviceleder Jens Larsen hos Hybel VVS er der ingen tvivl om, hvorfor de har valgt at deltage i arrangementet.
- Vi er forpligtede til at skaffe nye lærlinge, der kan videreføre faget. Vores forventninger er, at vi kan åbne øjnene for og skabe debat om den generelle opfattelse af lærepladser.

Veysel Akinci er ikke i tvivl om, at han valgte rigtigt, da han startede som lærling i vvs-branchen.
- Efter at have hjulpet min far med at renovere, fandt jeg ud af, at jeg er god med hænderne. Så jeg skiftede handelsskolen ud med en læreplads.
Den unge lærling lægger da heller ikke skjul på, at lønnen og friheden vejer tungt.

At bygge bro mellem erhvervsliv og offentlig myndighed er en af de fornemmeste opgaver i Rotary. Virksomhederne får i dette initiativ rig mulighed  for at være de bedste ambassadør for deres fag og række ud efter fremtidens arbejdskraft, sige Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell fra Rotary Svendborg.

Formanden for Udvalget for Børn og Unge  Mette Kristensen, er enig.

Jeg håber derfor også forældre og elever griber muligheden for at få yderligere kendskab til de mange muligheder for de unge i et uddannelesperspektiv.

- Vi håber, Åben Virksomhed bliver så godt besøgt, at vi kan gentage successen næste år, siger Anne Marie Nyborg, UU-Center Sydfyn

Det er nødvendigt at tilmelde sig inden d. 18. oktober på  www.tilmeld.dk/aav, hvor du også kan finde flere oplysninger om arrangementet .

 

Yderligere oplysninger:

Mette Kristensen 24 42 00 69

Jan Præstholm, 30 17 65 00

Anne Marie Nyborg 21 59 84 67