Hvad sker der videre i Familieafdelingen efter modtagelse af en underretning om viden eller mistanke om vold eller overgreb

Indledende fokuspunkter

Dette afsnit introducerer to punkter, som visitatoren eller sagsbehandleren skal have fokus på og kunne skelne i mellem, når der arbejdes med sager, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb eller fysisk/psykisk vold mod børn, nemlig hvem retter mistanken sig imod og om mistanken er konkret eller diffus.

Sagsbehandleren skal have fokus på hvem mistanken retter sig mod?

Der er forskellige forhold man skal være opmærksom på, alt efter om mistanken retter sig mod

  • barnets forældre
  • medarbejder ansat i kommunen
  • en anden (i barnets netværk eller ukendt for barnet)
  • et andet barn i institutionen, skolen eller et døgntilbud


Mange mistænkte kan henføres til flere af ovennævnte kategorier. Det er derfor en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilken kategori den mistænkte tilhører.

Uanset hvem mistanken retter sig imod, må vedkommende ikke delagtiggøres i mistanken, eller i hvilke skridt der tages i sagen!

Det har stor betydning for en evt. politimæssig efterforskning af sagen, at den mistænkte ikke er forberedt og kan nå at fjerne spor. Derudover kan mistænkte præge barnet,eller andre vidner, til ikke at sige noget eller til at ændre sin forklaring f.eks. ved trusler eller sanktionering,hvis han ved, han er mistænkt

Denne guide og beskrivelse retter sig primært mod mistanke om overgreb, begået af barnets forældre eller en person der er tæt på barnets forældre .
Nedenunder gennemgås de andre kategorier af mistænkte kort.

Hvis mistanken retter sig mod en anden – en person barnet ikke er tæt på i hverdagen

​Barnet skal betragtes som et barn, der har behov for særlig støtte. At være udsat for et overgreb er en voldsom og krænkende oplevelse, som kan sætte dybe spor i barnet.
Barnet har fortsat sine primære omsorgspersoner – sagsbehandlingen foregår derfor efter samme koncept som i andre sager om børn med særlige behov (undersøgelse, foranstaltning, evt. iværksættelse af foranstaltning inden undersøgelsen er færdig osv.)
Hvis den mistænkte er kendt skal der tages stilling til om forholdet skal politianmeldes.

Hvis børn begår overgreb mod børn

Børnene skal betragtes som børn, der har behov for særlig støtte – der er både grund til bekymring i forhold til det barn, der har begået overgrebet, og det barn der er blevet begået overgreb mod.
Sagsbehandlingen foregår efter samme koncept som i andre sager om børn med særlige behov.

Hvis det barn, der har begået overgrebet, er over den kriminelle lavalder skal der tages stilling til om forholdet skal politianmeldes.
 

Hvis mistanken retter sig mod en ansat der arbejder med børn i kommunen

Barnet skal betragtes som et barn, der har behov for særlig støtte. Sagsbehandlingen foregår efter samme koncept som i andre sager om børn med særlige behov.
Håndteringen af sagen omkring den ansatte varetages af den afdeling vedkommende er ansat i. Det vil sige at sagsbehandleren ikke skal tage stilling til eller foretage politianmeldelse.

  • Visitatoren eller sagsbehandleren skal have fokus på om der er tale om en diffus mistanke eller konkret mistanke / viden? En diffus mistanke er en fornemmelse af at der er noget galt – en konkret mistanke er en mistanke, hvor der er synlige tegn på overgreb eller barnet selv har fortalt om direkte overgreb.

Uanset om mistanken er diffus eller konkret skal der handles, men der skal handles på forskellige måder.

 

Nedenunder gennemgås diffus mistanke kort.
 

Diffus mistanke er en fornemmelse af, at noget ikke er som det skal være, uden at man kan ”bevise” det. Det kan f.eks. komme udtryk ved tegninger med seksuelle motiver, et seksualiserende sprog, en viden som ikke er alderssvarende, ændret adfærd osv.


Ved diffus mistanke skal det besluttes, hvordan arbejdet med at afdække mistanken skal foregå (hvem observerer barnet, hvem taler med barnet – hvad skal der observeres og tales om osv.). Der kan med fordel indføres en logbog. Det er vigtigt at sætte tid på hvor lang tid afdækningen skal foregå over. Hvis ikke mistanken styrkes i afdækningsperioden skal den afsluttes. Hvis der dukker nye oplysninger op kan mistanken tages op igen.

 

Hvis mistanken ikke retter sig mod nogen skal forældrene orienteres om bekymringen.

Hvis mistanken retter sig mod forældrene må de ikke orienteres om bekymringen. Der vil ofte være andre forhold omkring barnet, der giver anledning til bekymring. Disse forhold skal drøftes med forældrene.

I sager hvor der er tale om diffus mistanke er sagsbehandlerens rolle ofte at være rådgivende i forhold til dem, der har kontakt med barnet -forældre,pædagoger og lærere(f.eks. på et tværfagligt møde eller Småbørnsfora), plejefamilier m.m.,det vil sige hjælpe med at få ovennævnte systematik ind i afdækningen.

Er der tvivl om, hvordan situationen skal håndteres, vil Børnehus Syd kunne kontaktes på tlf. tlf. 6551 5868
OBS: Børnehus Syd yder ikke anonym rådgivning, men opretter en sag i eget regi.
SISO vil også kunne kontaktes på tlf. 2077 1120


Denne handlingsvejledning har primært fokus på konkret mistanke eller viden om overgreb!

Det er en handlingsvejledning for myndighedssagsbehandlere og visitatorer

– i sager hvor der er konkret mistanke eller viden om at forældre eller lignende har begået seksuelle eller fysisk/psykisk overgreb mod deres børn

En henvendelse eller underretning om en konkret mistanke om seksuelle eller fysisk/psykiske overgreb kan komme fra samarbejdspartnere, fra private eller fra barnet/den unge selv.

I den indledende kontakt er det vigtigt, at sagsbehandleren skaber et overblik over hændelsen:

  • Hvad er der sket?
  • Hvornår er det sket?
  • Hvor er det sket?
  • Hvem er barnet, det drejer sig om?
  • Hvilke personer er involveret?
  • Hvem mistænkes for at have begået overgrebet?
  • Er der synlige tegn på overgreb (synlige mærker, udslæt, direkte konkrete udsagn fra barnet m.m.) Obs. – der er ingen forældelsesfrist i forhold til at anmelde seksuelle overgreb til politiet.


Efter den indledende kontakt afklares hvad der videre skal ske:

  • Sagsbehandleren eller visitatoren i Familieafdelingen er tovholder – i samarbejde med en leder og en kollega i afdelingen (det er en fordel at være to sagsbehandlere i disse sager).
  • Sagsbehandleren vejleder den der har underrettet eller henvendt sig om den pågældendes rolle i sagen (hvad barnet har brug for, at hun ikke må ”afhøre” barnet, at hun ikke må orientere den mistænkte om sin mistanke osv.) – husk at der kan være brug for at holde underretteren løbende orienteret om de praktiske forhold/sagens håndtering.
  • Sagsbehandleren har kontakt med barnet – har en børnesamtale med mindre afgørende forhold taler i mod det , orienterer barnet og vurderer hvilken støtte barnet har brug for og hvem der kan give støtten.
  • Sagsbehandleren skal – sammen med ledelsen – afgøre om der skal tages kontakt til politiet, og om det skal være en uformel kontakt eller en anmeldelse af forholdet (se nedenfor

Husk! Hvis der er tale om synlige tegn skal der handles samme dag!

  • Vær opmærksom på at sagsbehandleren kan have brug for støtte/opsamling efter dagens begivenheder.

Kontakt til politiet:

Sagsbehandleren kan henvende sig uformelt til politiets medarbejdere. Dette er der lovhjemmel til efter reglerne i Servicelovens § 49 b.
Ved en uformel henvendelse kan politiet rådgive om det videre forløb. De kan hjælpe med at vurdere konsekvenser af henholdsvis at anmelde og ikke anmelde sagen. Politiets medarbejdere kan vurdere, om mistanken er stærk nok til en politimæssig efterforskning, og de kan give et indtryk af sagsgangen, hvis sagen anmeldes til politiet.
En uformel henvendelse kan resultere i at politiet opfordrer til anmeldelse. Politiet kan også anbefale at kommunen foretager yderligere afklaring af sagen.
Uanset hvad politiet anbefaler er det Familieafdelingen, der afgør om forholdet skal anmeldes.


Følgende kan kontaktes hos Fyns Politi

Per Sterebo – leder af Efterforskningssektionen i Svendborg på tlf. 41382232 / 66146414 lok. 5102
Kurt Emil Andersen – funktionsleder i Svendborg på tlf. 41227061 / 66146414 lok. 4116
Carsten Almind – funktionsleder i Svendborg på tlf. 41227062 / 66146414 lok. 4131
Carsten Mogensen, Sektionsleder Personfarlig Kriminalitet på tlf. 25555754 / 66146414 lok. 4701

 

  • Familieafdelingen kan anmelde mistanke/viden til politiet.

Jo stærkere beviser, desto mere naturligt vil det være at gå direkte til anmeldelse. En anmeldelse fører til, at politiet undersøger sagen, og den mistænkte informeres om anmeldelsen, når politiet vurderer, at det er hensigtsmæssigt. En anmeldelse kan ikke trækkes tilbage igen. En politianmeldelse skal altid drøftes med Familieafdelingens ledelse, som skal være medunderskriver på den skriftlige anmeldelse.

Når overgrebet er anmeldt til Politiet vurderer sagsbehandler eller visitator om der skal udfærdiges § 50 undersøgelse.
 



BØRNEHUS SYD:

Hvis sagen er anmeldt til Politiet og det samtidig er besluttet, at der skal laves § 50 undersøgelse af barnet eller den unge eller der skal laves tillæg til eksisterende § 50undersøgelse, skal Børnehus Syd kontaktes der skal sendes henvisningsskema til Børnehuset og udredningen af barnet eller den unge skal ske i Børnehus Syd.

Børnehus Syd
Sanderumvej 105
5250 Odense SV – tlf. 6551 5868
Mail: boernehussyd@odense.dk
Al post skal sendes elektronisk til Børnehuset via sikker mail.

 

OBS: Børnehus har ikke døgnåbent – i overgrebssager, hvor et overgreb lige har fundet sted og hvor det er nødvendigt at sikre sig dokumenterede friske spor efter overgrebet, skal Familieafdelingen / døgnvagten straks selv i samarbejde med Politiet sikre lægelig undersøgelse – og ikke afvente, at Børnehus Syd åbner. 

 

Det videre forløb aftales med Børnehus Syd, der koordinerer i forhold til politiafhøring og evt. retsmedicinske undersøgelse af barnet eller den unge. Endvidere laves der aftale om, hvem der f.eks. skal følge barnet eller den unge til Børnehuset.


Børnehus Syd arrangerer herefter et sagssamrådsmøde med deltagelse af Politiet, evt. retsmediciner, Børnehuset og sagsbehandler. Her koordineres udredningen og der laves konkrete aftaler for forløbet.

Politiafhøringer af barnet eller den unge vil som udgangspunkt blive foretaget i Børnehus Syd.

I Børnehus Syd foretages de nødvendige udredninger og undersøgelser af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække evt. behov for støtteforanstaltninger efter serviceloven. Udredningen i Børnehuset fokuserer alene på de forhold hos barnet eller den unge, der relaterer sig til overgrebet. Derfor vil det som oftest være påkrævet at sagsbehandleren foretager en samlet børnefaglig § 50 undersøgelse eller tillæg til eksisterende undersøgelse. Sagsbehandleren foretager derfor den børnefaglige undersøgelse i sammenhæng med forløbet i Børnehus Syd. De lovpligtige sagsskridt efter serviceloven - § 50 undersøgelse – Handleplan mv. er sagsbehandlers/ Familieafdelingens ansvar og kompetence.
 

Handlekommunen beholder myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i Børnehus Syd.  


Behovet for en § 50 undersøgelse bortfalder ikke nødvendigvis, selvom politiet evt. ikke rejser sigtelse i sagen.

Der vil også være tilfælde, hvor der allerede er udarbejdet § 50 undersøgelse, når barnet henvises til Børnehus Syd – f.eks. omkring anbragte børn og unge. Hvis der vurderes at være behov for at udarbejde et tillæg til den eksisterende undersøgelse, vil Børnehus Syd skulle anvendes. Viden eller mistanke om overgreb vil oftest medføre, at der skal foretages en revidering af den børnefaglige § 50 undersøgelse.

Børnehus Syd kan foretage en psykologfaglig screening af barnet eller den unge i forhold til overgrebet, men Børnehuset laver ikke en egentlig bred psykologisk udredning af barnet eller den unge.

Børnehuset kan endvidere tilbyde krisesamtaler til barnet eller den unge efter politiafhøringen.

Særlig hjemmel til udveksling af oplysninger:
 

Der er en særlig lovhjemmel i servicelovens § 50 c til at myndigheder, der inddrages under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, kan udveksle oplysninger om rent private forhold i den konkrete sag  

 

Den særlige hjemmel til at udveksle oplysninger omfatter fagpersoner og myndigheder, der er involveret i en sag, hvor Børnehus Syd benyttes herunder:

  • Den kommunale myndighedssagsbehandler
  • Politi
  • Sundhedsmyndigheder
  • De faste medarbejdere i Børnehus Syd


– inden afslutningen tager Børnehuset initiativ til at afholde et afsluttende sagssamrådsmøde Familieafdelingen arbejder under indskrivningen i Børnehus Syd som beskrevet sideløbende med barnet/familien i tæt samarbejde med Børnehus Syd, imens politiet efterforsker sagen.
Familieafdelingen skal vurdere barnets behov for støtte og beskyttelse (f.eks. kan barnet bo hjemme mens sagen efterforskes). Arbejdet skal koordineres med Børnehus Syd og politiets efterforskning, men Familieafdelingen skal ikke nødvendigvis afvente politiets konklusion. Der behøver ikke at være beviser om overgreb i Familieafdelingens sag. Sagsbehandleren kan træffe beslutninger og lave undersøgelse ud fra en formodning om at barnet har behov for særlig støtte eller at barnets udvikling er truet. Sagsbehandlerens arbejde fortsætter selvom der ikke findes beviser for mistanken. Forældre bliver ikke nødvendigvis ”renset”, fordi politiets efterforskning ikke fører til sigtelse eller dom.

Et forløb i Børnehuset afsluttes, når det videre støtteforløb for barnet eller den unge er belyst.
 

Børnehus Syd har også en konsulentfunktion og yder også råd og vejledning til kommuner ved f.eks. vag mistanke om overgreb – dog ej anonym rådgivning, idet Børnehuset opretter sag.

 

Børn anbragt i andre kommuner:

I overgrebssager vedr. børn og unge, der er anbragte i andre kommuner er det også Børnehus Syd, der skal anvendes.

Særligt om skriftlighed:
Det er vigtigt at det fremgår af journalen hvilke forhold sagsbehandleren er blevet bekendt med, hvem der har bidraget til denne viden og på hvilken måde – disse informationer skal begrunde hvorfor sagsbehandleren har handlet som hun har.
Vær opmærksom på at sagen mørklægges, hvis politiet indleder en efterforskning, dvs. at parter i sagen ikke kan få aktindsigt i en periode. Det skal fremgå af sagen, hvis den er mørklagt.
 

I overgrebssager, hvor det ikke vurderes, at der skal udarbejdes § 50 undersøgelse, skal sagsbehandler ikke henvise til Børnehus Syd.

Men politiafhøringen vil alligevel som udgangspunkt foregå i Børnehus Syd. 

 

Politiets opgaver:

Ved anmeldelse er det politiet, der har ansvaret for efterforskning af sagen.

Det vil sige, at det er politiet, der beslutter, hvordan sagen undersøges. Det er politiet/Børnehus Syd, der kontakter OUH, hvis barnet skal undersøges der. Det er desuden politiet, der tager stilling til, hvornår og hvordan forældrene involveres og om forældrene skal deltage i eventuelle undersøgelser.

Politiet koordinerer arbejdet nøje med Børnehus Syd og Familieafdelingen – der kan f.eks. blive behov for placering af barnet, hvis forældrene varetægtsfængsles.


Der kan være uendelig mange variationer i sagsgangen hos politiet, men dette afsnit skitserer nogle hovedtræk.
Der anvendes ofte en af følgende tre metoder, evt. en kombination:

  • Retsmedicinsk undersøgelse på børneafdelingen på OUH (Børnelægen undersøger med tilstedeværelse af en retsmediciner). Bevismateriale (mærker, rifter, udslæt, dna m.m.) indsamles og dokumenteres.
  • Inddragelse af personer, der har udtalt sig og kender til barnets forhold (f.eks. pædagog, lærer, plejefamilie m.m.)
  • Videoafhøring af barnet (man bruger typisk videoafhøring op til barnet er omkring 12 år).


Først når der er foretaget de nødvendige undersøgelser, tager politiet stilling til, om der skal rejses sigtelse mod en mistænkt.

Politiet kan beslutte at henlægge sagen, hvis grundlaget er for spinkelt, eller hvis mistanken viser sig at være ubegrundet. Den mistænkte vil under alle omstændigheder blive gjort bekendt med mistanken og med de undersøgelser, der er foretaget. Dette kan ske ved en samtale eller pr. brev.
Hvis undersøgelserne bestyrker mistanken, fortsætter politiet med afhøringer, ransagninger m.m., og der rejses evt. sigtelse mod den mistænkte. Anmeldelsen og resultatet af undersøgelserne registreres hos politiet. Det vil sige at oplysningerne indgår i sagen, hvis der kommer nye anmeldelser mod den mistænkte.

Det er alene politiet, der afgør, hvordan der efterforskes i den konkrete sag – man kan altså ikke ”bestille” en bestemt type undersøgelse eller efterforskning.