.
Direkte link til denne side: www.svendborg.dk /selvbetjening/sygesikring+-+lægeskift+-+eu-kort
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print Print ikon

Sygesikring/sundhedskort

Du har ret til behandling hos alment praktiserende læger og visse speciallæger. Du kan også få tilskud til medicin, tandlægehjælp, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp.Bestil nyt sundhedskort

Det koster i 2010 170 kr. i gebyr at få et nyt sundhedskort, hvis du har mistet eller ødelagt det. Du skal også betale gebyr hvis du skifter læge uden af flytte, eller hvis du ændrer sikringsgruppe eller navn.

Du skal dog ikke betale gebyr, hvis du ændrer navn i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Det koster heller ikke noget, når børn under 15 år skal have et nyt sygesikringsbevis som følge af, at den forælder eller værge, som børnene følger, får ændret oplysningerne i sit bevis. 

Sygesikring/sundhedskort kan bestilles under selvbetjening.

Lægeskift

Det er gratis at skifte læge, hvis det sker i forbindelse med flytning; eller hvis din læge lukker sin praksis.
 
Du kan frit vælge en læge, der har åben for tilgang. Lægens konsultation skal normalt ligge inden for en bestemt afstand af din bopæl. I Københavns og Frederiksberg Kommune er grænsen 5 kilometer. I landets øvrige kommuner er grænsen 15 kilometer. Hvis du ønsker en læge, som har praksis længere væk, skal du have lægens skriftlige accept af, at lægen er villig til at tage på sygebesøg. 
 
Børn under 15 år kan kun vælge egen læge med tilladelse, fra den der har forældremyndigheden.
 
Lægeskift kan ske under selvbetjening.