Punkt 5 Renoveringspulje klubhuse 2024
Beslutningstema
Behandling af ansøgninger til renoveringspuljen for foreningsejede klubhuse 2024.
Indstilling
Det indstilles:
- At der bevilges 102.900 kr. fra renoveringspuljen til foreningsejede klubhuse. Underudvalgets indstilling til fordelingen fremgår i sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Renoveringspuljen kan søges til udvendig renovering af foreningsejede klubhuse samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/-lokaler.
Der er 2 ansøgningsrunder med ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober.
Der er indkommet 5 ansøgninger til renoveringspuljen for foreningsejede klubhuse.
Underudvalget indstiller følgende foreninger til tilskud:
Forening | Renoveringens art | Ansøgt beløb | Indstillet beløb |
Tved Boldklub | Maling af klubhus | 7.600 kr. | 7.600 kr. |
Thurø Sejlklub | Tagplader på jolle- og mastehus. Nye lysarmaturer i baderum i Havnehus. | 6.255 kr. | 0 kr.* |
Ulbølle SG&I, Egebjerg Fodbold | Isolering af loft i klubhus | 38.720 kr. | 38.720 kr. |
Vester Skerninge Tennisklub | Udskiftning træværk, træbeskyttelse | 9.000 kr. | 9.000 kr. |
Svendborg Sunds Sejlklub | Udskiftning af træbeklædning og vinduer | 47.580 kr. | 47.580 kr. |
I alt: |
| 109.155 kr. | 102.900 kr. |
- * Ansøgningen fra Thurø Sejlklub vedrører ikke klubhuset men andre bygninger.
Ulbølle SG&I havde desuden indgivet ansøgning om tilskud til nye døre og vinduer. Denne ansøgning er trukket tilbage, og foreningen vil i stedet søge om tilskud til installation af varmepumper i klubhuset. Denne ansøgning behandles på mødet i maj 2024.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Budget 2024 | 261.500 kr. |
Overførsel fra 2023 | 230.845 kr. |
Puljemidler til fordeling i 2024 | 492.345kr. |
CO2-Konsekvensvurdering
Flere af renoveringsarbejderne vil medvirke til at reducere energiforbruget i klubhusene og dermed også have en positiv effekt på CO2 regnskabet.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 29-04-2024
Godkendt.
Karin Olsen var fraværende. Som suppleant deltog Hans Ole Olsen.