Punkt 2 Beslutning: Regnskab 2023 - Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning til godkendelse.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalgets bidrag til årsberetningen fremsendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
- Der overføres netto 6,9 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.
- Overførslerne fordeles som forslået.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalgets bidrag til årsberetningen for 2023 er udarbejdet. Fagudvalgets beretning indeholder økonomiske oversigter med bemærkninger på politikområdeniveau samt relevante nøgletal.
Regnskab 2023 på Kultur- og Fritidsområdet udgør 80,9 mio. kr. Sammenholdt med bevillingen på 88,0 mio. kr. konstateres et mindreforbrug på 7,1 mio. kr.
Afledt drift af Trailcenter Svendborg på 0,2 mio. kr. er tilført kassen, da Trailcenteret endnu ikke er etableret. Der resterer dermed 6,9 mio. kr., som forslås disponeret som følger:
- 3,8 mio. kr. overføres fra konto til konto, dvs. til det formål, bevillingen er afsat.
Overførslerne vedrører blandt andet periodeforskydninger, tilskud og underskudsgarantier, som endnu ikke er kommet til udbetaling, akkumulerede vedligeholdelsesmidler til forsamlingshusene, akkumulerede lønmidler til projektansættelse mv.
- 1,4 mio. kr. overføres til Folkeoplysningens ramme.
- 0,7 mio. kr. finansierer økonomiske udfordringer i 2023 og 2024.
- 1,0 mio. kr. overføres til medfinansiering af midlertidig ansættelse af fritidskonsulent med fokus på Bevæg dig for Livet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der overføres 6,9 mio. kr. til 2024.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 08-04-2024
Indstillingen godkendt, idet udmøntningen af overførslen på netto 6,9 mio. kr. blev udsat.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsg.) var fraværende. Som suppleant deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø).