Punkt 10 Socialdemokratiet - etablering af blafferstoppesteder
Beslutningstema
Socialdemokratiet v/næstformand Pia Dam – etablering af blafferstoppesteder.
Sagsfremstilling
Socialdemokratiet v/næstformand Pia Dam ønsker følgende behandlet på Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 2. april 2024:
” Socialdemokratiet ønsker, at det bliver muligt for alle vores lokalområder at etablere blafferstoppesteder, såfremt behovet er der.
Fra Svendborg by er der sendt en ansøgning til Svendby-puljen om etablering af blafferstoppesteder. I behandlingen af denne ansøgning ønsker vi, at de øvrige lokalområder i kommunen får muligheden for at hoppe på processen, idet behovet for at køre sammen kan være lige så stort i områder udenfor byen.
Vi foreslår derfor, at der gives besked om dette til lokalrådene, og såfremt der er ønsker om at etablere blafferstoppesteder forestiller vi os, at pengene kan findes i uforforbrugte midler fra 2019-21”.
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 02-04-2024
Administrationen anmodes om at kontakte lokalrådene med henblik på at gøre opmærksom på denne mulighed.