Jobcenter
Har du lyst til at være elev på en faglig udfordrende arbejdsplads, så skal du være elev i Jobcenter/ydelser.
Jobcenter/ydelser arbejder efter følgende lovområder:
- Lov om Beskæftigelse
- Lov om Aktiv Socialpolitik
- Lov om Sygedagpenge, flex/ledighedsydelse
Elevtiden vil foregå i følgende afdelinger:
- Kontanthjælp
- Sygedagpenge
- Flex/ledighedsydelse
- Jobbutik
Er du elev i Jobcenter/ydelser vil du komme rundt i de 4 afdelinger.
Du vil blive oplært i selvstændigt at varetage arbejdsopgaver der udføres i de enkelte afdelinger f.eks.: bevilling af kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse - indberetning af refusion sygedagpenge - bevilling af flex/ledighedsydelse - borgerbetjening i Jobbutikken – telefonbetjening – postfordeling.
Vi lægger vægt på egenskaber som:
- Gode kommunikationsevner
- Kan ”magte” den svære samtale
- Gode samarbejdsevner
- At du kan tage ansvar
- Bevare overblikket i pressede situationer
- Godt humør
I Jobcenter/ydelser vil du efter endt elevtid have en uddannelse, hvor du vil være godt rustet i fremtidige jobs.
Du vil tilegne dig en stor viden om arbejdsgange i et Jobcenter/ydelser, samt få en god og bred kontorfaglig baggrund, som du vil kunne benytte mange andre steder i dit videre arbejdsliv
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Louise Post tlf. 6223 3626.