Svendborg Kommunes klimapolitik blev vedtaget den 26. maj 2009 med det overordnede formål at forberede kommunen og dens borgere bedst muligt på klimaforandringernes negative og positive konsekvenser ved forebyggende og afværgende foranstaltninger.
Klimapolitikken skal baseres på den foreliggende viden og erfaring med klimaet og dets forventede udvikling. Det sker med en erkendelse af, at der på nuværende tidspunkt er usikkerhed omkring klimaændringernes konsekvenser i omfang og tid. Det er derfor særlig vigtigt, at den forebyggende planlægning og mulige foranstaltninger så vidt muligt gennemføres på en måde, så de er åbne for en løbende tilpasning til ny viden og erfaring.
Et bærende princip for klimapolitikken, skal være, at det er bedre at forebygge forventede ulemper frem for senere at skulle reparere på indtrufne skader, som måske kan vise sig at være uoprettelige eller uforholdsmæssigt udgiftskrævende. Det erkendes, at der herved kan blive tale om at tage beslutninger, som er baseret på forudsætninger, der er behæftet med en betydelig, men erkendt risiko.
Klimapolitikken beskriver en række konkrete handleplaner inden for følgende indsatsområder:
- Kystforvaltning
- Byggeri og anlæg
- Vandforsyning
- Spildevandsbehandling
- Energiforsyning
- Naturbeskyttelse
- Fysisk planlægning
- Redningsberedskabet
- Borgerinddragelse
Venlig hilsen
Charlotte Vesterlund McAinsh og Hans Peter Birk Hansen
klimakonsulenter
Mail: mt@svendborg.dk
Telefon 62 23 34 27 / 62 23 34 47

