AFLYST!
Rejsegildet måtte desværre aflyses pga. sne i rigelige mængder.
Så er tiden kommet til at holde rejsegilde for Lundby Skoles nye bygning, der skal rumme årgangene på mellemtrinnet.
Torsdag d. 17. december kl. 14.00 – 16.00 fejres denne vigtige milepæl i byggeriet af håndværkere og politikere samt repræsentanter fra Lundby Skole, administrationen og arkitektfirmaet Dahlgaards Tegnestue.
Arrangementet finder sted på Lundbyvej 43 i Lundby.
Festligholdelsen sker med taler af blandt andet formanden for Udvalget for Børn og Unge Lise-Lotte Tilsted og arkitekt Jørgen Dahlgaard, og traditionen tro bydes der et mindre traktement.
Tilbygningen forventes at stå færdig medio marts 2010.
Byggeri til tiden
Det omfattende arbejde med om- og tilbygningen af Lundby Skole foregår planmæssigt, og renoveringen af Lundby Skole ventes at være afsluttet ultimo 2010.
Det er Dahlgaards Tegnestue, der har tegnet indretningen af hovedbygningen og tilbygningen. Bygningen af tilbygningen og renoveringen af hovedbygningen forestås af Tømrer & Snedkerfirmaet Carsten Knudsen A/S i hovedentreprise.
For yderligere informationer kontakt:
Bygningskonstruktør
Steffen Bruun Andresen
Miljø og Teknik
62 23 33 43