Direkte link til denne side: www.svendborg.dk/om+kommunen/organisationen/børn+og+unge/afdelingen+for+børn+og+unge+med+særlige+behov/rådgivnings-+og+familiecentret/familiecentret
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print RSS

Familiecentret

Svendborg Kommunes center for familierådgivning
Møllergade 88
5700 Svendborg

Telefon: 6223 4848

Mødrehuset
Byparken 19 B
5700 Svendborg

Se mere på RFC's hjemmeside http://rfc.svendborg.dk/familiecenter 

Ledelse

Leder Lene Brund Skov
E-mail: sfalbs@svendborg.dk

Telefon: 6223 4860

Administration
Fuldmægtig Malene Kaysen
E-mail: sfamak@svendborg.dk

Telefon: 6223 4848

Målgruppe
Centrets målgruppe er familier med børn under 18 år.

Kerneydelser
Vores kerneydelser er

  • Familierådgivning
  • Familiebehandling i form af terapeutiske forløb
  • Psykologiske undersøgelser
  • Mødrehus, som yder dagbehandling af sårbare familier og deres spædbørn
  • Overvåget samvær og støttet samvær

Vi har følgende faste gruppeforløb:

  • Gruppe for børn fra familier, der har eller har haft alkoholproblemer
  • Onsdagsgruppen, som er en gruppe sårbare mødre, der har brug for netværk, og som mødes om onsdagen
  • Børn af psykisk syge forældre

Indskrivning og forløb
For at blive tilknyttet Familiecentret, skal du henvises gennem en sagsbehandler i Svendborg Kommunes Familieafdeling efter at denne har udarbejdet en socialfaglig undersøgelse samt handleplan (SL §50).

Familiecentret udarbejder en behandlingsplan, som skal godkendes i Familieafdelingen. Familiecentret fastsætter omfanget af ydelsen.

Der holdes et indskrivningsmøde, hvor sagsbehandler, familiebehandler og familie sammen tilrettelægger det videre forløb med udgangspunkt i handleplan.

Et forløb i Familiecentret strækker sig normalt over et halvt år, og forløbet afsluttes med en statusrapport og et udskrivningsmøde, hvor statusrapporten gennemgås med sagsbehandler.

Pædagogisk metode
Der arbejdes med flere forskellige pædagogiske og terapeutiske metoder på Familiecentret. Der arbejdes med konkret rådgivning og vejledning i hjemmet i forhold til familiens problemstillinger, og der tilbydes forskellige former for terapi. Arbejdet er altid med udgangspunkt i at bedre børnenes trivsel og udvikling i familien.

Udgangspunktet er systemiske, psykodynamiske og kognitive forståelser af børn og familier:

I den systemiske tænkning ses en persons vanskeligheder ikke blot som et udtryk for individuelle problemer, men som vanskeligheder, der udspilles og kan løses i familiesystemet. Der er derfor fokus på relationerne familiemedlemmerne imellem og deres indbyrdes kommunikation.

De enkelte familiemedlemmers personlige opvæksthistorie er i fokus i den psykodynamiske forståelse. Bl.a. vil personens tidlige relationer til egne omsorgspersoner have betydning for den måde, som personen i sit aktuelle liv relaterer sig til andre på. Det kan betyde, at der hos den enkelte person er specielle områder, der skal arbejdes med terapeutisk.

Inden for den kognitive og adfærdsterapeutiske retning arbejdes der primært med, hvordan den enkelte og/eller familien kan arbejde fremadrettet med at løse aktuelle vanskeligheder. Terapi og rådgivning fokuserer på at give redskaber til at tænke anderledes og mere konstruktivt og handle alternativt i forhold til tidligere handlemønstre.

Værdigrundlag
Familiecentrets værdigrundlag er

  • Borgeren i centrum
  • Helhed i opgaveløsningen
  • Læring og udvikling
  • Trivsel


Kapacitet
Centret har indskrevet mellem 80 og 90 familier af gangen.

Medarbejdere
Vi er 15 medarbejdere fordelt på følgende faggrupper: Leder, familierådgivere, familieterapeuter, sundhedsplejersker, en psykolog, en fuldmægtig på kontoret samt en husassistent.

Takster og brugerbetaling
Der er ingen brugerbetaling. Svendborg Kommunes Familieafdeling køber ydelser på Familiecentret.

Lovgrundlag
Centret drives i henhold til Servicelovens § 46 og § 52 om særlig støtte til børn og unge.

Handicapvenlighed
Familiecentret og Mødrehuset kan modtage brugere i kørestol.

Befordring og beliggenhed
Familiecentret ligger på Ørbækvej 42A i den nordøstlige del af Svendborg i samme bygning som Hjemmeplejen. Mødrehuset ligger lige over for Familiecentret på adressen Byparken 19 B. Det er få minutters gang fra flere busholdepladser – bus 910 på Nyborgvej og bus 970 på Ørbækvej ved Ring Nord.