Direkte link til denne side: www.svendborg.dk/om+kommunen/organisationen/børn+og+unge/afdelingen+for+børn+og+unge+med+særlige+behov/byhaven/byhaveskolen
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print RSS

Byhaveskolen

Svendborg Kommunes specialskole for et bredt udsnit af børn med særlige behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte.
Ørbækvej 47
5700 Svendborg
Telefon: 6223 6140
Fax: 6220 2085
E-mail: byhaveskolen@svendborg.dk  
Egen hjemmeside: www.byhaveskolen.dk  

Ledelse
Skoleleder Henrik Meyer – E-mail: henrik.meyer@svendborg.dk  
Viceskoleleder Annette Bøstrup – E-mail: annettemorell.bostrup@svendborg.dk  
Pædagogisk afdelingsleder Pia Sørensen – E-mail: pia.sorensen@svendborg.dk  


Brugergruppe

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser/autisme/autistiske træk.
Byhaveskolen dækker de sydfynske kommuner: Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø.


Arbejdsområde

 
Byhaveskolen underviser børn med generelle indlæringsvanskeligheder fra børnehaveklasseniveau til 10. klassetrin. Undervisningen er lagt til rette, så den tager udgangspunkt i hver enkelt barns behov og muligheder.
Vi har en højt specialiseret struktur og en stor diagnostisk viden, så den enkelte elev fanges ind i det felt, der giver størst mulighed for udvikling. Således bliver eleverne bliver undervist i små klasser af en fast lærergruppe.
Klasserne bliver i hovedprincippet dannet efter alder i følgende fire aldersniveauer:

  • Indskoling: 0.-2. klassetrin, herunder skolestarterklassen
  • Mellemtrin 1: 3.-6. klassetrin
  • Mellemtrin 2: 7.-9. klassetrin
  • Ungdomsklassen: 10.-11. klassetrin


Derudover findes der en række funktionsklasser, som ikke er aldersdelte: 

  • MH- klassen for elever med svære generelle indlærings- og kommunikationsvanskeligheder
  • A-klasser for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autister/autistiske træk)
  • TTT-klasserne for elever med store kommunikative vanskeligheder med behov for massiv tegn/tale-understøttelse
  • AKT-klassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med store socio-emotionelle vanskeligheder


Vi udarbejder individuelle elevplaner for alle elever. Planerne beskriver mål inden for de enkelte fag og andre vigtige områder. Ved skoleårets afslutning bliver den enkelte elevplan evalueret. Det hele foregår i tæt samarbejde med forældrene.


Kapacitet

Skolen er normeret til 137 elever.


Medarbejdere

Personalet består af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, en tale/læsepædagog, en kommunikationslærer og ergo-/fysioterapeuter. Derudover er skolen tilknyttet 2 psykologer fra PPR, Svendborg.
Medarbejderne er organiseret i en række teams med hver sin koordinator, og de spiller en central rolle i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere imellem.


Fritidstilbud

Til skolen er knyttet et fritidshjem, som også har morgenpasning.


Visitation

For elever fra Svendborg Kommune foregår visitationen via det lokale PPR-kontor. Elever fra andre kommuner visiteres gennem den enkelte kommunes PPR/visitations-udvalg.


Takster og brugerbetaling

Der er ingen brugerbetaling knyttet til skolegangen, men hjemkommunen betaler et takstbeløb på pt. 719 kr. pr. kalenderdag samt kørselsudgiften til og fra skole.

Bestyrelse

Skolebestyrelsen består af 5 forældrevalgte repræsentanter, 2 medarbejdere samt skolens inspektør og viceinspektør.

Lovgrundlag

Byhaveskolen er et tilbud efter Folkeskolelovens § 20
Beliggenhed og transport
Byhaveskolen ligger på Ørbækvej i den nordøstlige del af Svendborg. Det er få minutters gang fra flere busholdepladser – bus 910 på Nyborgvej og bus 970 på Ørbækvej ved Ring Nord.
De fleste elever bliver kørt i bus til og fra skole.