Direkte link til denne side: www.svendborg.dk/om+kommunen/organisationen/børn+og+unge/afdelingen+for+børn+og+unge+med+særlige+behov/byhaven/børnehuset
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print RSS

Børnehuset

Svendborg Kommunes institution for børn og unge med funktionsnedsættelser

Ørbækvej 51
5700 Svendborg

Telefon: 6222 9383

Egen hjemmeside: www.bornehusene.svendborg.dk

Ledelse
Afdelingsleder Lena Birch Christiansen
E-mail: lena.birch.christiansen@svendborg.dk

Brugergruppe
Børn og unge i alderen fra 0 til 18 år med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kørestolsbrugere med behov for hjælp og støtte til alle daglige pleje- og omsorgsmæssige funktioner. Børnene kommunikerer aktivt på hver deres individuelle måde. De har ikke verbalt sprog.

Arbejdsområde
Børnehuset er et lille hus for børn med svære tab af funktionsevner. Kerneydelsen er

  • at give det enkelte barn udviklingsmuligheder i glade, trygge og omsorgsfulde rammer
  • at skabe rammerne om et udviklende, kreativt og trygt børneliv for vores svært handicappede børn
  • i samarbejde med forældrene at skabe et hjemligt miljø
  • at se mulighederne
  • at kombinere vores viden og erfaring med de pårørendes til gavn for det enkelte barn.

Mission
Vores mission er at være det bedste alternativ og supplement til barnets hjem.

Værdigrundlag
Vores værdigrundlag og gennemgående værdier er

  • Glæde
  • Respekt
  • Tryghed
  • Nærhed
  • Omsorg
  • Oplevelser
  • Udvikling.

Vores livssyn er, at udvikling sker gennem livsglæde.

Pædagogiske metoder
Vores socialpædagogiske metode er ressourcetænkning, hvor tryghed og livsglæde er basis.

Vi identificerer og fokuserer på det vellykkede og værdifulde.
Vi fortæller solstrålehistorierne.
Vi har synlig metodebeskrivelse på hvert enkelt barn og anvender med begejstring historiefortælling om børnenes succes’er.
Vi bruger sansestimulation, hvor børnene får oplevelser, der stimulerer deres sanser – f.eks. dufte, berøring, lyde, lys og smag.

Sanseoplevelser indgår i vores hverdagsaktiviteter med børnene.

Kapacitet
I Børnehuset bor der 5 børn.

Personale
Vi er i alt 9 medarbejdere, heraf to nattevagter. Otte er uddannede pædagoger, og en er social- og sundhedsmedhjælper. Desuden har vi et vikarkorps overvejende bestående af omsorgsmedhjælpere.

Børnehuset er uddannelsesinstitution og modtager studerende fra Fyns Pædagogseminarium og Odense Socialpædagogiske Seminarium.

Tværfaglighed
Vi har et udstrakt tværfagligt samarbejde med bl.a. specialskolen Byhaveskolen og specialfritidshjemmet Kolibrien om informationsdeling vedrørende børnenes dagligdag.

Forældresamarbejde
Vi kombinerer vores viden og erfaringer med forældrenes viden og erfaringer og inddrager forældrene mest muligt.

Alle forældre er i husets forældreråd, der holder to møder årligt.

Traditioner
Vi har tradition for en sommerfest og et julearrangement sammen med forældre og søskende.

Visitation
Henvendelse om optagelse på Børnehuset kan ske til den kommunale sagsbehandler eller direkte til Børnehuset.

Takster
Den anbringende kommune betaler den fulde takst, som pr. 1. januar 2011 er 2.670 kr. pr. døgn.

Lovgrundlag
Børnehuset drives i henhold til Serviceloven § 67.

Befordring og beliggenhed
Børnehuset ligger i udkanten af Svendborg, tæt på en lille skov. Vores naboer er et aflastningshus og specialskolen Byhaveskolen. Det er let at komme hertil med offentlige transportmidler.