Familiefædre og iværksættere

Familiefædre og iværksættere

Daniel, Christian og Mark er alle tre uddannet fra Simac. Nu er de også iværksættere og familiefædre i Svendborg. De har stiftet virksomheden Cool4Sea. De er hovedpersoner i den fjerde film  om unge under uddannelse, der i en række videofilm skal være med til at sælge Svendborg. Og får flere til at vælge kommunen og området, som stedet for deres fremtidige liv.

Seks små videofilm produceret af det lokale filmproduktionsselskab Lonely Tree vil i de kommende måneder dukke op på Svendborg Kommunes Facebookside og på facebooksiden flyttilsvendborg. Samt her på hjemmesiden.

Filmenes hovedpersoner er unge under uddannelse fra seks af områdets uddannelsesinstitutioner. De seks uddannelsessteder som er med i samarbejdet er: Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, Den fri Lærerskole i Ollerup, Ollerup Gymnastikhøjskole, Oure-skolerne, Sydfyns Erhvervsforskole og Simac.

Samarbejdet er bølge 6 af Svendborg Kommunes markedsføringskampagne Svendborg løfter Svendborg. Den handler om unge uddannelsessøgende, der bor og uddanner sig i Svendborg.

Filmene varer halvanden-to minutter. Planen er, at de skal vises på kommunes sociale medier, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne kan bruge dem på deres kanaler.

Filmen med de unge iværksættere kan ses via dette link

Samtidig har Svendborg Kommune lavet et samarbejde med Lokalavisen Svendborg, der hver uge vil bringe en artikel med hovedpersonerne fra filmen.

Du kan se filmen via dette link.

https://business.facebook.com/Svendborg/?business_id=987213604725352