Parker to timer gratis i parkeringshuset

Parker to timer gratis i parkeringshuset

Parkeringshuset i Hulgade har været åben for parkering i lidt over et år. Prisen på en parkeringsplads har hidtil ligger på 12 kroner i timen. Men fra fredag den 24. marts vil det være muligt at parkere de to første timer gratis.

-  Hulgade byder på en af de mest bynære parkeringspladser i Svendborg by, og vi håber, at borgerne oplever, at det bliver mere attraktivt at bruge parkeringshuset med den nye pris, fortæller Birger Jensen, formand for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget i Svendborg Kommune.

- Vi regner med, at den nedsatte pris tiltrækker flere, der vil parkere tæt på indkøbsmulighederne. Og i takt dermed, regner vi også med, at pladserne bliver mere kendt. Borgerne er så småt ved at være opmærksomme på parkeringsmuligheden, men vi ser da gerne, at endnu flere gør brug af tilbuddet, slutter Birger Jensen.

Den nye pris på parkering i Hulgade betyder, at det nu koster det samme som at parkere på fx den store parkeringsplads i Voldgade. Det betyder, at de to første timer er gratis, hvorefter der skal betales 8 kroner i timen. Der er i alt 28 parkeringspladser i parkeringshuset i Hulgade.  

Kontakt
Birger Jensen, formand for MKT-udvalget
Telefon 40 90 14 48