Mens' Health Week - gratis aktiviteter for mænd i uge 24

Mens' Health Week - gratis aktiviteter for mænd i uge 24

Det er 16.gang at Mens Health Week afvikles, og Svendborg Kommune har været med i den landsdækkende kampagne siden 2012. I år er fokus på sundhed i hverdagslivet.

Svendborg Kommune har valgt at fokusere på mental sundhed fordi, forskning viser et klart billede af, at mentalt helbred er lige så vigtigt som fysisk helbred. Et stigende antal mænd har dårlig mental sundhed, hvilket har stor betydning for deres generelle sundheds- og helbredstilstand. Faktisk viser tallene at:

  • Mænd dør i gennemsnit 4 år tidligere end kvinder
  • 11 % af mænd i Svendborg Kommune oplever at have dårligt mentalt helbred​
  • Halvdelen af alle mænd med en depression er ikke i behandling for deres sygdom​
  • Mænd føler sig oftere ensomme end kvinder​
  • Mænd har 3 gange større sandsynlighed for at begå selvmord end kvinder

At indgå i sociale relationer, dele oplevelser og være noget for hinanden har stor betydning for et godt mentalt helbred. Derfor har Svendborg Kommune sammensat et ugeprogram i samarbejde med udvalgte frivillige foreninger, der har fokus på fællesskaber. Man skal bare dukke op - og tag gerne en ven med!

Mandag 11. juni Tirsdag 12. juni Onsdag 13. juni Torsdag 14. juni

Gå dig glad – oplev
lokalområdet sammen med andre

Kl. 13-15
Frivillighuset, Havnegade 3,
5700
Svendborg

 

Cykeltutten – vær sammen om
reparation af cykler på tværs af
kulturelle forskelle

Kl. 14.30-17
Frederiksø 18F, 5700 Svendborg

Gå dig glad – Særlig herretur
Kl. 14-16
(mellem Mand og mand i mellem og
Gå dig glad)

Frivillighuset,
Havnegade 3,
5700
Svendborg

Mand og mand i mellem
Frivillig cafe kun for mænd

Kl. 16-19 
Frivillighuset, Havnegade 3,
5700
Svendborg

Cykeltutten – vær sammen om
reparation af cykler på tværs af
kulturelle forskelle

Kl. 13-17
Frederiksø 18F,
5700
Svendborg

Gå dig glad – oplev
lokalområdet sammen med andre

Kl. 16-17.30
Frivillighuset, Havnegade 3,
5700
Svendborg

Gå dig glad – oplev
lokalområdet sammen med andre

Kl. 13-14
Frivillighuset, Havnegade 3,
5700
Svendborg

 

 

 

 

Frivilligcenter Sydfyn - Kontakt mellem Mennesker er stedet, hvor du kan blive vejledt i de mange forskellige frivillige tilbud og muligheder for selv at blive frivillig. Et godt sted at starte rejsen ind i et fællesskab eller i at engagere sig i en meningsfuld sag. Holder til i Frivillighuset, Havnegade 3, 5700 Svendborg og har åbent mandag til torsdag kl. 10-16. Telefon 62 20 11 30.

For yderligere oplysninger:

  • Bodil Kristensen, Brobygger på frivilligområdet, telefon: 24 73 00 49
  • Line Bang-Andreasen, sundhedskonsulent, telefon: 51 71 11 61