Svendborg løfter igen

2. bølge af Svendborg Kommunes markedsførings- og brandingkampagne Svendborg løfter Svendborg har premiere i Odense

Ønsker du trygge rammer i familielivet?

Vil du bo i en kommuner, der investerer i ungdommen?

Det er blot to af de spørgsmål, der møder trafikanterne omkring Rosengårdcentret.

Det er Svendborg Kommunes markedsførings- og brandingkampagne ”Svendborg løfter Svendborg” der, nu er gået ind i bølge to.

De nye kampagne er målrettet til børnefamilier. Trafikanterne omkring Rosengårdcentret bliver mødt af store outdoor-reklamer. De besøgende i centret bliver på store LED-skærme stillet spørgsmål som for eksempel ”Er dine børns fremtid vigtig for dig?”

Hjemmesiden www.flyttilsvendborg.nu, der er en del af kampagnen sammen med den tilhørende facebookside www.facebook.com/flyttilsvendborg er opdateret med informationer til børnefamilierne. Det handler om det gode skoleliv, idrætsskolerne, efterskolerne, højskolerne, LOMA og ikke mindst det unikke maritime uddannelsesmiljø Svendborg Kommune har at byde på.

- Det glæder mig, at vi i mange sammenhænge er med i front på skoleområdet. Jeg er samtidigt glad og stolt over, at vi har en flot vifte af mangfoldige skoletilbud i Svendborg Kommune. Samlet set har vi rigtig meget at byde på, siger Mette Kristensen (V), fmd. for Udvalget for Børn og Unge, om den nye kampagne.

Svendborg er den kommune på Fyn, der investerer mest i skolesystemet pr. barn. På landsplan er Svendborg placeret i den bedste tredjedel af de 98 kommuner.

Det er Svendborg Kommune, der sammen med erhvervslivet, kulturlivet samt en række andre parter i kommunen står bag markedsførings- og brandingkampagnen ”Svendborg løfter Svendborg”.

Sparrings-partner Aps, Svendborg, og Bureau 117, Kolding, står bag den strategiske og kreative del af kampagnen.

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgsformand Mette Kristensen, 24 42 00 69
Kommunikationschef Kim Barren, 30 17 51 08