Hvis du ønsker at stille varer og skilte foran din forretning på kommunens vejarealer, skal du have en tilladelse hos Svendborg Kommune.
Du skal bruge ansøgningsskemaet ude i højre side til at søge om tilladelse, og du skal huske at lægge en skitse over den ønskede placering af varerne og skiltene ved samt en beskrivelse af inventaret – gerne vedlagt et foto.
Du skal søge om tilladelsen mindst én måned før, du vil stille varerne og skiltene op, og tilladelsen gælder for ét år ad gangen.
Det koster 600 kr. for hver påbegyndte meter facade og 600 kr. for et klapskilt. I 2010 er lejen dog kun det halve.
Generelle regler for varer og skilte foran forretninger
- der må kun sættes ét klapskilt op
- vareudstillinger må maksimalt være 1,6 m høje
- vareudstillinger skal så vidt muligt være placeret i flugt med hinanden
- varer og skilte må kun være fremme i forretningens åbningstid
- forretningen har ansvaret for at holde rent omkring vareudstillingen og fjerne affald ved lukketid
- varer og skilte må ikke spærre for porte, passagerer og indgangsporte
- varer og skilte må kun sættes op foran den forretning, der har fået tilladelsen
- kommunens bænke, skilte, beplantning og cykelparkeringspladser må ikke bruges til forretningens vareudstilling
- er der erhvervsdrivende i flere etager, skal de indbyrdes aftale, hvordan det lejede areal skal fordeles
Du kan læse mere i folderen ’Hvad må jeg have stående foran min butik?’ under Læs også i højre side. Der finder du også de samlede retningslinjer for udstilling på vejarealer i Svendborg Kommune.

