I Svendborg Kommune findes cirka 185 kilometer offentlige vandløb. Resten er private. De er alle omfattet af vandløbs-loven. Det samme er grøfter, kanaler, rørledninger, dræn, søer, damme og andre lignende indvande.

Undtaget er dog vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse kun har interesse for en enkelt lodsejer.

2-meter bræmmer
Af vandløbsloven fremgår det, at skal være en bræmme på 2 meter langs alle højt målsatte og naturlige vandløb. I bræmmen må der ikke dyrkes, foretages jordbehandling og terrænændringer, anbringes hegn, plantes eller opføres bygværker. Dyr må dog gerne græsse på arealet, og det er tilladt at høste hø.

Bræmmen beskytter vandløbet mod sand og jord, som kan skylle ud fra markerne. Bræmmen sikrer derved afledningen af vand og mindsker behovet for vandløbsvedligeholdelse. Samtidig er bræmmerne en stor gevinst for dyrelivet i og omkring vandløbet.

Vanding for husdyr
Benyttes arealer ved offentlige vandløb til græsning for løsgående husdyr, skal der opsættes et forsvarligt hegn mindst 1 meter fra vandløbets kant.

Der kan umiddelbart opsættes en mulepumpe eller vindpumpe. Hvis der ønskes et vandingssted, skal der søges om tilladelse.

Benyttes arealer ved private vandløb til græsning for løsgående husdyr, kan Svendborg Kommune kræve, at der opsættes forsvarligt hegn, og at evt. vandingssted graves uden for vandløbets profil og frahegnes.

Vandløbsregulativer
Svendborg Kommune har udarbejdet vandløbsregulativer for alle offentlige vandløb. De har til formål at fastsætte rettigheder og pligter både for vandløbsmyndighed og for lodsejeren.

Regulativene, der revideres hvert 10. år, bestemmer, hvordan hver enkel strækning skal vedligeholdes og om bredejerforhold. Desuden indeholder vandløbs-regulativerne oplysninger om tekniske forhold og konkrete afgørelser, som er af betydning for selve vandløbet.

Hvis du ønsker at se vandløbsregulativet for et bestemt vandløb, kan du kontakte Svendborg Kommune.

Vandløbsvedligeholdelse
Vandløbene vedligeholdes af hensyn til afvanding under hensyntagen til de miljømæssige interesser. Det sker fortrinsvis ved grødeskæring.

Kommunen vedligeholder de offentlige vandløb, mens de enkelte lodsejere har ansvaret for de private vandløb.

Kommunens medarbejdere eller ansatte entreprenører må færdes til, fra og langs med vandløbene med materiel i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse.

Vandløbene vedligeholdes afhængig af deres evne til at aflede vand og deres miljøkvalitet:

• Begrænset vedligeholdelse: Strækninger med stort fald og meget god afledning af vand. Ofte vandløb, som har en høj naturværdi. Vandløbet gennemgås en gang om året, og der fjernes væltede træer og affald.
• Grødeskæring: Strækninger med godt fald og god afledning af vand. Der skæres grøde 1-3 gange årligt.
• Grødeskæring og opgravning: Strækninger med svagt fald og nogen tilsanding. Der skæres grøde 2-3 gange årligt.
• Grødeskæring og profilgravning: Strækninger med ringe fald. Ofte i inddæmmede områder. Der skæres grøde 1-3 gange årligt. Desuden opgraves sand og slam, så vandløbets dimension vedligeholdes.
• Opgravning af sand og slam, hvis vandløbets evne til at aflede vand ikke er opfyldt i forhold til regulativets bestemmelser. 

Våde marker
Hvis du har problemer med vand på marken, så undersøg først, om alle dræn virker, eller om det har regnet så meget, at det kan forventes, at vandløbet ikke med det samme kan aflede alt vandet.

Nogle steder - især i moseområder - har markerne sat sig, mens vandløbet fortsat ligger i samme niveau. Dette medfører naturligt en dårligere afvanding.

Hvem gør hvad, hvis der opstår problemer med afvandingen?

På ejendomme, som afvander til private rørlagte vandløb - f.eks. dræn er der ofte uklarhed om, hvem der er ansvarlig, hvis der er problemer med afvandingen.

Det fremgår af loven, at det er bredejeren, der har ansvaret og pligten til at føre tilsyn med og udføre vedligeholdelse.

I forbindelsen med etablering af det private vandløb kan der i specielle tilfæde være indgået en deklaration om fordeling af udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse.

Hvis der opstår problemer med afvandingen, og det formodes, at det skyldes mangelfuld vedligeholdelse hos en anden bredejer, kan den, der bliver opmærksom på problemet, i første omgang anmode vedkommende om at udføre det fornødne for at sikre afvandingen.