Hvis den almindelige vedligeholdelse af et rørlagt vandløb viser sig ikke at være tilstrækkeligt til at sikre den fornødne vandafledning, kan der søges om tilladelse til at regulere vandløbet.
Reguleringen kan bestå i, at de gamle rør erstattes med nye rør med en større diameter, at ledningen flyttes eller graves dybere ned i terrænet, eller at røret erstattes med et åbent vandløb.
Sådan søger du om tilladelse
En ansøgning om tilladelse til regulering af vandløbet skal indeholde følgende informationer:
- en redegørelse om formålet og begrundelsen for reguleringen
- oversigtskort og detailplaner
- en oversigt over de ejendomme, der bliver omfattet af reguleringen,
- en fortegnelse over de grundejere og brugere, der ønskes inddraget
- et overslag og et forslag til udgifterne hvordan udgifterne kan fordeles
- en tidsplan for arbejdets udførelse
Hvem betaler?
Udgifterne til at regulere vandløbet skal dækkes af de grundejere og brugerne, som skønnes at have nytte af reguleringen.
Udgifterne til reguleringen skal fordeles efter den nytte, som reguleringen får for den ejer og bruger.