Direkte link til denne side: www.svendborg.dk /cittaslow
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print Print ikon

Svendborg er hverken pulserende metropol eller trendsættende internationalt knudepunkt. Men i stedet for at jage storbykvaliteter som byen aldrig kan få, har Svendborg Kommune besluttet at gå imod strømmen og har meldt sig ind i Cittaslowbevægelsen, der fokusere på at forbedre livskvaliteten for borgere og besøgende i Svendborg.

Tid til kvalitet
Internet, bærbare computere og internettelefoni gør det let at bo i Svendborg samtidig med, at man er i tæt kontakt med resten af verden. Den moderne teknologi gør, at du på en gang kan nyde det gode liv i Svendborg omgivet af den charmerende by og smukke natur, og samtidig pleje dit netværk og løse opgaver et helt andet sted i Danmark eller ude i verden.

Ved at tage Cittaslowbrillerne på bliver Svendborg bedre til at fokusere på de unikke muligheder der findes i kommunen. Tid og kvalitet er efterspurgte varer i det fortravlede moderne samfund og det gør Svendborg til et attraktivt alternativ til storbyerne for tilflyttere og turister.

En vigtig pointe i Cittaslow er, at skabe bedre livskvalitet, blandt andet ved at gøre det muligt for byens borgere at leve i et mere menneskeligt tempo. Målet med Svendborgs medlemskab af Cittaslow er at skabe vækst og udvikling via holdbar udvikling, lokale produkter og høj livskvalitet.