- Hvad er Svendborg´s største politiske udfordring ?
Den største politiske udfordring er at få skabt balance i Svendborg Kommunes økonomi, så kommunen kommer godt ud af den svære økonomiske krise den er i. Der skal være fokus på den borgernære service gennem styrkelse af nærdemokratiet i lokalområderne og der skal være fokus på udvikling af både land og by.
Fællesskab og samarbejde er vigtigt. Kun ved at stå sammen og løfte i fællesskab kan vi arbejde os ud af krisen og skabe udvikling.
- Hvordan slapper du af ?
Jeg slapper af ved at foretage mig noget, som jeg synes er sjovt og som jeg hygger mig med. De foretrukne er at bade i Svendborg Sund hver dag hele året rundt, motions-spinne, motionere, køre på min motorcykel Suzuki 600S, læse bøger, tage i sommerhus og ikke mindst at være sammen med min dejlige familie.
- Hvad gør dig glad ?
Det gør mig glad, når jeg føler, at jeg har gjort det godt og har løst mine opgaver tilfredsstillende både i forhold til familien, mit arbejde og mit politiske hverv.
 Hanne Klit/Hvid mellemrum 250x5 px.jpg)