Forsorgscenter Sydfyn er et tilbud til personer, der ikke har egen bolig, eller som ikke kan opholde sig der på grund af særlige sociale vanskeligheder. De pågældende kan desuden have behov for aktiverende støtte og omsorg.
Centret kan derudover tilbyde aktivering og særligt tilrettelagt beskæftigelse eller samværstilbud til beboere i de sydfynske kommuner. Målgruppe Voksne over 18 år fra hele landet. Kapacitet Centret har 8 herbergspladser til natophold, forsorgshjemmet rummer 14 døgnpladser. Derudover 6 pladser i udslusningsbolig. Hjælp til udslusning og/eller efterforsorg j.fv. §73 i \""Lov om social service\"" i borgernes egen bolig kan erstatte eller efterfølge et ophold på bostedet.
Optagelse / adgangskrav / visitation Interesserede er velkomne til selv at henvende sig til forsorgscentret.
Brugerbetaling Prisen for kost og logi er pr. døgn 122 kr. For beboere under 25 år på ""ungesats"" er det 20% billigere. Handicapvenlighed Bygningen i forsorgsafsnittet er i to etager uden elevator og derfor er kun 7 pladser egnet for gangbesværede.
Transport Centret ligger centralt i byen, ca. 15 minutters gang fra stationen. Transport til og fra centret sker for egen regning. Medarbejdere Der er faguddannet hel- og deltidsansatte medarbejdere, pædagoger, socialrådgiver, værkstedsmedarbejdere, nattevagter, køkkenpersonale , administrativt personale, servicemedarbejder, social og sundheds- assistenter og sygeplejersker. |