Direkte link til denne side: www.svendborg.dk /borgerservice/voksen/ændring+i+min+livssituation/boligstøtte
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print Print ikon

Boligstøtte

Boligstøttekontorets sagsbehandlingstid

Til orientering gøres der opmærksom på, at sagsbehandlingstiden gennemsnitligt ligger på 4-6 uger fra modtagelsen af ansøgning om boligstøtte, indlevering af ændringer til en igangværende boligstøttesag m.m.

Da boligstøttekontoret har mange henvendelser om boligstøtte med deraf følgende arbejdspres, bedes du venligst begrænse din forespørgsel til sagens status i sagsbehandlingsperioden.
Ved eventuelle tvivlsspørgsmål vil boligstøttekontoret kontaktet dig.

Udbetaling og administration af boligstøtte varetages af
Borgerservice.

Der er ikke tidsbestilling for ekspedition, men der kan til tider være kø.

Boligsikring for førtidspensionister

Boligsikring for førtidspensionister, kan kun søges hvis pensionen er blevet tildelt efter 1. januar 2003. For at få boligsikring som førtidspensionist skal boligen være en helårsbolig og være udstyret med eget køkken eller køkkenniche og afløb. Reglerne gælder dog ikke beboerne i kollektive bofællesskaber. Hvis du er førtidspensionist, kan du få boligsikring til både leje, andel- og ejerbolig.

Boligydelse

Boligydelse kan søges af førtidspensionister, der har fået tilkendt pension før 2003 og folkepensionister. Bor man flere sammen i en husstand og er bare en af beboerne pensionist, kan man søge boligydelse. Du kan søge boligydelse uanset om du bor til leje, om du bor i andelsbolig eller i ejerbolig. Der er dog forskellige regler for hvordan ydelsen bliver udbetalt. For at få boligydelse skal boligen være en helårsbolig og have eget køkken eller nichekøkken med indlagt vand og afløb.

Boligsikring

Du kan søge boligsikring, hvis du bor til leje og ikke er pensionist.

Unge under 18 år kan søge boligstøtte. Forældremyndighedsindehaveren skal dog underskrive ansøgningen.

For at få boligsikring skal din bolig være en helårdsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb.