.
Direkte link til denne side: www.svendborg.dk /borgerservice/trafik+og+veje/snerydning+og+saltning
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print Print ikon

Snerydning og saltning

Både kommunen og grundejerne skal rydde sne og salte, når det er aktuelt. Fordelingen af ansvaret fremgår af nedenstående.

Det tager Svendborg Kommune sig af
Svendborg Kommune arbejder ud fra tre prioriteringer af ruter, når der skal ryddes sne og saltes. Ruterne er ændrede i forhold til vinteren 2008/2009!

1. prioritet: Veje, stier og pladser, som har afgørende betydning for den kollektive og gennemgående trafik, tilstræber kommunen at holde farbare uden væsentlige gener hele døgnet.

2. prioritet: Veje, stier og pladser, som har væsentlig betydning for den lokale trafik, tilstræber kommunen at holde farbare mellem kl. 6 og 17.

3. prioritet: Veje, stier og pladser, som har mindre betydning for trafikken, ryddes for sne og saltes mellem kl. 6 og 17 fra mandag til fredag.

Klik på kortet i højre side for at se vejene og deres prioritet. Veje af 1. prioritet er røde, veje af 2. prioritet er blå, og veje af 3. prioritet er grønne.

Kommunen salter kun på offentlige kommunale veje.

Kommunen har desværre ikke mulighed for at tage sig af de snevolde, der opstår som følge af snerydning.

Det skal grundejerne tage sig af
Hvis det har sneet, eller der er isglat, skal du som grundejer så hurtigt som muligt rydde sne eller salte på fortove og stier ud for din grund.

Hvis du bor på en privat fællesvej, skal du rydde sne eller salte både fortove, stier og kørebaner ud for din grund - også selv om du ikke har adgang til vejen fra din grund!

Hvis der er tale om en privat fællesvej på landet, skal der ryddes sne og gruses af de grundejere, der har færdselsretten.

Du kan kun være sikker på at få post eller afhentet dit affald, hvis du på din grund har ryddet for sne eller saltet vejen til din postkasse eller dit affald.