Direkte link til denne side: www.svendborg.dk /borgerservice/seniorer+og+ældre/hjælp+i+hjemmet/hjemmehjælp
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print Print ikon

Hjemmehjælp

Hjemmehjælp tilbydes borgere, der på grund af et fysisk eller psykisk handicap har behov for praktisk bistand og/eller personlig pleje i eget hjem.

Ved henvendelser om behov for hjemmehjælp foretager Svendborg Kommune en individuel vurdering af borgerens funktionsniveau. Ud fra dette vurderes hvad borgeren kan tildeles af personlig og praktisk hjælp i hjemmet.

Afgørelse om hjemmehjælp
Når der opstår behov for hjælp, kan borgeren eller pårørende kontakte det ældreområde, hvor vedkommende hører til. En visitator fra Myndighedsafdelingen kommer derefter på besøg i hjemmet og drøfter hjælpsbehovet.

Borgerens behov for personlig pleje vurderes udfra:
  • Hvad borgeren selv kan klare eller tage del i.

Borgerens behov for øvrig praktisk hjælp vurderes udfra:
  • Hvad borgeren selv kan klare eller tage del i
  • Om der er en rask ægtefælle i hjemmet, som kan hjælpe til
  • Om der er pårørende i nærheden, som har mulighed for at træde til.

De samlede muligheder i hjemmet danner således baggrund for den hjemmehjælp, der kan visiteres.
Tildeling af hjælp er alene betinget af et fysisk eller psykisk handicap.

Da hjælpen vurderes ud fra borgerens behov, kan det ikke siges på forhånd, hvad et tilbud om hjælp består af. Hjælpen er forskellig fra borger til borger.

Afgørelsen om hjælp vil foreligge skriftligt. Hjælpen bliver løbende vurderet, så der ydes den hjælp, der aktuelt er behov for.

Frit valg af leverandør
I forbindelse med ny lov om frit valg af leverandør, kan man som borger vælge, om man ønsker praktisk hjælp leveret af en privat eller offentlig leverandør. Leverandørerne skal være godkendt af kommunen.

Varig eller midlertidig hjælp?
Kommunen tilbyder varig hjælp til borgere, der har et varigt behov for hjælp til personlig pleje og husligt arbejde.
Hjælpen ydes i hjem overalt i kommunen. Serviceniveauet er det samme uanset boform. Varig hjælp er gratis.

Kommunen tilbyder midlertidig hjælp, såfremt borgerens behov for hjælp er af midlertidig karakter. Betaling for midlertidig hjælp er afhængig af husstandsindkomsten.