Drejø er velegnet til endagsbesøg til fods eller på cykel. Der er færgeforbindelse til Svendborg. Der findes flere gode badestrande, og der er mulighed for at fiske langs kysten eller se på fugle ved Nørresø.
Ophold: Drejø beboerforening og hedengangne Fyns Amt har i fællesskab etableret et stisystem, der giver forslag til forskellige ture til øens naturområder.
Stier: Afmærkede stier til naturområderne.
Landskab: Drejø består af 2 dele, som er sammenvokset med et smalt drag, Drejet.
Natur: I det lave vand omkring Drejø er ålegræsengene opvækstområde for mange arter af fisk. Ikke mindre end 60 fuglearter yngler på Mejlhoved, ved Tørvegravene og ved Søndersø. Et naturgenopretningsprojekt har ført til at Nørresø opstod, og et rigt fugleliv kan nu opleves fra fugletårnet.
Kultur: Efter udskiftningen flyttede en stor del af gårdene ud af byen. I 1942 nedbrændte 11 gårde og 7 huse og endnu en udflytning fandt sted.
Ejer: Private.
