Direkte link til denne side: www.svendborg.dk /borgerservice/byg+og+bo/brønde+og+boringer
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print Print ikon

Brønde og boringer

Hvis du er selvforsynende med drikkevand - altså har din egen brønd eller boringe - er du selv ansvarlig for, at vandet er rent.

I Svendborg Kommune skal vand fra private brønde og boringer, som bruges til drikkevand, som regel undersøges hvert 5. år. Du skal selv betale for at få undersøgt vandet.

I kommunens pjece om private brønde og boringer (under læs også i højre side) kan du læse mere om undersøgelsen, og hvilke laboratorier der kan tage en prøve af dit vand. Du kan også se, hvad du kan gøre, hvis vandet fra din brønd eller boring ikke er rent.

Tilslutning til vandværk

Hvis du på et tidspunkt vælger at blive tilsluttet vandværket, skal den gamle brønd eller boring som udgangspunkt sløjfes. Brug skemaet under 'Digital selvbetjening'.

Under alle omstændigheder skal du give kommunen besked, hvis du bliver tilsluttet vandværket.

Indberetning af vandindvinding og pejlinger
Hvis du har en tilladelse til at indvinde vand, skal du indberette sidste års indvinding og eventuelle pejlinger i januar måned. Det gør du ved at bruge linket under 'Digital selvbetjening'. Du skal selv oprette dig med det brugernavn og den engangskode, som du har fået tilsendt fra kommunen.