Behandlingscenter Svendborg - Voksne (over 25 år)

Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, er en ambulant institution til behandling af stofmisbrug.

Institutionen er beliggende i gåafstand til offentlige transportmidler. Den er en del af Center for Rusmiddel og Forsorg under Socialafdelingen i Svendborg Kommune. Behandlingscenteret varetager behandling af både social- og lægefaglig karakter, hvorfor der refereres både til lovgivningen under Socialministeriet og Sundhedsministeriet.

Centeret har åbent dagligt plus en hverdagsaften om ugen. Borgere, som er bosiddende i Svendborg Kommune, kan være anonyme i behandling.

Målgruppe
Stofmisbrugere over 25 år og opefter, som er afhængige af heroin, andre stoffer af morfingruppen, centralstimulerende stoffer og/eller andre afhængighedsskabende substanser.

Hvad tilbydes behandlingsmæssigt:

  • Stoffri behandling
  • Substitutitutionsbehandling for heroin
  • Hashafvænning ( 5 måneders afvænningsforløb)
  • Afvænning fra centralstimulerende stoffer (kokain, amfetamin og ecstasy) (6 måneders afvænningsforløb)
  • Rådgivning til pårørende, som har en i behandling i Behandlingscenteret.