Indflytning

Visitation til Ådalen Plejecenter foregår via Svendborg Kommunes boligvisitatorer. Herefter foregår udlejningen, lejekontrakt m.m., ved Boligselskabet Domea, der ejer boligerne.

Når lejekontrakten er underskrevet, aftales indflytningen med Ådalens personale, så vi kan tage imod, med den hjælp og støtte, der måtte være behov for. Ligeledes aftales, om eller hvordan en ny borger ønsker at præsentere sig for de øvrige beboere. Vi ser det nærmest som en ”fest-dag,” når nye beboere flytter ind.

Vi er meget interesseret i et godt samarbejde med beboere og pårørende. Derfor forsøger vi altid at møde den nye beboer før indflytning.

Alle beboere tilbydes en servicepakke, som koster kr. 1.500,- pr. måned. Servicepakken dækker mad og drikke, ud over den varme mad (betales særskilt), kaffe/te, kage, øvrige mellemmåltider,  rengøringsmidler, hygiejneartikler, fælles avis, aktiviteter m.v.

På Ådalen har vi vores eget køkken, hvorfra alt mad til beboerne kommer. Vi lægger vægt på, at vores beboere, er medbestemmende for de retter, der serveres.

Vi vil gerne opfordre og invitere pårørende til efter evne og formåen, at hjælpe med og være aktive både ved vores arrangementer og i hverdagen. Som pårørende er man velkomne til at deltage aktivt i livet på Ådalen. Man er også velkomne til selv at tage initiativ til aktiviteter og må også gerne inddrage medbeboere.
Det kan for eksempel være at spille kort, bage en kage i vores køkken, gå ture, køre tur på vores duo-cykel, deltage i en af vores ture ud af huset.