Indflytning

Når man flytter ind på Plejecenter Sanddalsparken er det godt, hvis lejligheden bliver indrettet med de møbler og de ting, som har betydning for den enkelte – så vil det ofte være lettere hurtigt at falde til i det nye hjem.

Vi er meget interesseret i et godt samarbejde med alle borgerne i Sanddalsparken og deres pårørende, så vi kan hjælpes ad med at gøre det bedst muligt sammen.

I Fællesboet tilbydes en servicepakke, som pt. koster kr. 1400,- pr. måned.
 Servicepakken betaler den kolde forplejning, rengøringsmidler, aktiviteter, tøjvask, vinduespudsning m.v.
Den varme mad leveres fra Blomster Caféen.

Hvis man bor i ældreboligerne og ikke selv laver mad, er der flere valgmuligheder ift. Madservice. Der kan fx købes mad fra Blomstercafeen, Det Gode Madhus og Aktivitetscenter Munkevænget (sidstnævnte bringer dog ikke mad ud).