Illustration - Hverdagslivet
Illustration - Hverdagslivet

Hverdagslivet

Demensbyen er en ”by i byen”, med et butiksstrøg med frisør, fodterapeut, kiosk, genbrugsbutik, restaurant og café. 

Derudover er der ”herre-værelse”, musikbibliotek, landkøkken, motionsrum og hobbyrum.

 

Formålet er at give mennesker med demens mulighed for at få størst mulig livskvalitet, at kunne færdes trygt og frit samt leve et normalt hverdagsliv med mange forskellige muligheder og tilbud trods en alvorlig diagnose. 

Det kan være at gå til frisør, på restaurantbesøg, handle i butikken, gå til koncert, deltage i træning m.m.

I den indre gård på Bryghuset er der mange gode hyggekroge og opholdsmuligheder, og der er en stor nyanlagt indhegnet have med amfi-scene, overdækket pavilloner, højbede og stisystemer. 

En stor park er desuden under udvikling.

 

Vi lægger stor vægt på at holde traditioner i hævd. Vi gør meget ud af at pynte op til fastelavn, påske og jul.  Vi fejrer årets højtider med bl.a. påske- og julefrokoster, sådan som de fleste har kendt til det hele deres liv. Vi holder sommerfest, høstfest, sømandsfest m.m.

Derudover har vi mange andre forskellige tilbud om aktiviteter og grupper året igennem. 


•    Litteraturklub
•    Velvære
•    Motionshold
•    Ture ud af huset
•    Månedlige gudstjenester
•    Cykelture på rickshawcykel og duocykel
•    Tegnegruppe
•    Lykkehjulet
•    Spillebuler
•    Bryghuskoret
•    ”Olsenbanden og Bjørnebanden”

 

Vi arbejder efter at støtte den enkelte beboer til at få et værdigt liv og en god livskvalitet.
Ud fra ønsker og behov vil personalet tage udgangspunkt i de ting, som man kan, og personalet vil gerne støtte til at bevare færdigheder, der gør, at man kan deltage aktivt i hverdagen på Bryghuset.

Vi prioriterer, at kunne komme udenfor rigtig højt. Derfor er der mulighed for gåture og hvis vejret tillader det, indtages mad og drikke ofte udenfor.

Vi tilrettelægger hvert år flere typer af ture, eksempler på ture er ud at spise på en restaurant, ture til steder som er kendt af beboerne. Ture planlægges ud fra beboernes ønsker og behov..

Pårørende er også velkommen til at deltage i dette.

 

Interesserede til ovenstående billeder kan rette henvendelse til Projektleder Annette Søby