Demens

Aktivitetscentre

Demenscenter 

Centeret er et aktivitetscenter, hvor alle brugere har hukommelsesproblemer i en eller anden grad.

  • Vi kan tilbyde et fællesskab i rolige og trygge omgivelser
  • Vi laver fælles aktiviteter, som er tilrettet den enkelte gruppe
  • Vi lægger stor vægt på at fastholde den enkelte brugers vaner og rutiner samt arbejder ud fra den enkeltes livshistorie
  • Vi arbejder med at bibeholde den enkeltes personlighed
  • Vi lægger stor vægt på at holde traditionerne i hævd, og vi gør meget ud af at fejre årets højtider med blandt andet påske- og julefrokoster
  • Vi har en dejlig lukket gårdhave, som vi bruger, når vejret tillader det
  • Vi har plads til 8 brugere. Du kan vælge at komme enkelte dage eller flere, alt afhængig af lyst og behov samt ledige pladser.

Hvem er demenscenteret for

  • Borgere, som husker så dårligt, at de mangler overblik i dagligdags situationer (diagnosticerede demente)
  • Borgere, som synes, at et almindeligt dagcenter er for stort, uoverskueligt og for uroligt
  • Borgere, som har behov for tæt personlig kontakt
  • Primært for borgere som bor i eget hjem.

Forplejning

Der tilbydes formiddagskaffe, frokost samt eftermiddagskaffe.

Hjemmebesøg

Inden du starter i Dagcenteret, tilbyder vi at komme på hjemme-besøg, hvor vi i fred og ro kan give nærmere information om dagligdagen i Dagcenteret. Vi planlægger sammen, hvilke dage, du har lyst til at deltage.

Åbningstider

Kl. 10 – 15 alle hverdage - fredag dog fra kl. 10 - 14.30.