Skansen

Skansen har altid været et græsningsoverdrev, som er blevet afgræsset med kreaturer eller får. Stedet har i mange år haft stor betydning for svendborgenserne, der har taget på udflugt til Skansen og brugt området til afslapning, hygge og samvær.
På Skansen kan du opleve den slående stilhed, som står i stor kontrast til Svendborg by, som ligger lige på den anden side af sundet. Sæt dig ned og kig på de mange både som sejler gennem sundet, og nyd synet af Svendborg Sundbroen, som har haft så stor betydning for hele det sydfynske øhav.

Skansen som militært fæstningsværk

Både Skansens beliggenhed og navn kan få en til at tro, at her tidligere har ligget et forsvarsværk eller andet militært anlæg. I dag findes der ingen synlige spor eller rester af anlæg, som kan bekræfte Skansens betydning som forsvarsværk.

På gamle kort fra 1690erne er der dog tegnet en skansesignatur, hvilket tyder på, at der måske dengang var rester fra et fæstningsværk, og at Skansen derfor tidligere indgik i en eller anden form for fæstningsanlæg omkring Svendborg. Det er dog aldrig blevet undersøgt nærmere, så måske har Skansen alligevel haft større betydning for Svendborg end blot et udflugtsmål.

Vindebyøre og Jacobsøre

Hele Vindebyøre kan med lidt god fantasi godt ligne et menneskeøre, men endelsen '-ør(e)' betyder faktisk 'gruset strandbred' og går igen i bl.a. Skårupøre, Dragør og Helsingør.

I 1800-tallet var området kendt under navnet 'Örerne', se udsnit nedenfor af målebordblad fra 1862-67. Ud over Vindebyøre, som hele området kaldes, er det yderste fremspring vest for campingpladsen, hvor anløbsbroen er i dag, opkaldt efter den tidligere ejer Jacob – og kaldes derfor Jacobs Øre.

Anløbsbroen, hvor veteranfærgen M/S Helge i dag ligger til, blev anlagt under 2. Verdenskrig. Årsagen var, at Svendborgenserne manglede et udflugtsmål, efter at tyskerne havde beslaglagt Christiansminde. I stedet kunne de nu sejle ud til 'Jacobsøre' og nyde sommeren, vandet, skoven og stranden, på trods af krigen.

Skansen og Vindeby Nor

Den græsklædte odde Skansen er et afgræsset overdrev med mange spændende urter og buske.

Dyrene, der græsser på Skansen, er med til at holde arealet åbent. I det lave nedgnavede græs vokser en lang række blomster, som kun kan gro på arealer der afgræsses. Hvis ikke dyrene græsser på Skansen, vil området hurtigt gro til med højt græs og træer.

På Skansen findes en meget varieret natur. Her findes både strandeng, overdrev, krat, blotlagte kystskrænter, strand og skov.

Bugten syd for Skansen kaldes Vindeby Nor. Nor betyder oprindeligt et ”snævert farvand”, og er en lavvandet bugt med saltvand.

Mellem Skansen og Vindeby, kan man, når der er lavvande, være heldig at se en lille sandbanke. Det er det eneste tilbage efter at havet tog den lille ø Koø i 1960’erne.

Engmyretuerne, engmyrerne og sommerfuglene

Der findes op mod 50 forskellige arter af myrer i Danmark, og flere af dem, som lever i underjordiske tuer på strandenge og overdrev, har et symbiotisk til parasitisk samspil med andre insekter som bladlus og sommerfugle.

Gul engmyre (Lasius flavus): På den fugtige til tider overskyllede og salte strandeng ses myretuer ca. 0,60 m høje og op til 1 m brede og tætbevokset med græs og urter, typisk 1-årige planter. Tuen er ret blød og består af opgravet sand som myrerne skubber op.

Selve tuen, som består af lange underjordiske gange og kamre, kan blive over 50 år gammel og rumme op til 25.000 arbejdermyrer. Den høje runde tue fungerer som en solfanger, og myrerne er helt afhængige af denne varme, og deres levevis er helt afhængig af, at der afgræsses, så vegetationen fremstår helt lav.

Den gule engmyre lever således hele sit liv underjordisk og kommer kun frem som hanner og unge dronninger sidst på sommeren for at parre sig i luften (flyvemyrer). En dronning kan blive op til 20 år gammel og leve i den samme tue. Når hun dør, dør også alle arbejdermyrerne, og tuen er tom, indtil en ny dronning efter sommersværmningen kommer til og starter et nyt samfund op.

Myrerne har et symbiotisk samspil med bladlus, som de henter ned i tuen og opbevarer/holder i specielt lavede kamre mellem græs- og planterødder. Bladlusene lever på disse rødder og udskiller honningdug, en sukkerholdig masse, som er myrernes vigtigste næring. Om efteråret samler den gule engmyre bladlusenes æg sammen i særlige 'redekasser' til overvintring og sørger på denne måde for at have en ny generation af bladlus klar til næste forår.

Dagsommerfuglen sortplettet blåfugl (Phengaris arion), lægger sine æg i blomsterne på timian, knopurt og merian, som vokser på myretuer typisk beliggende på det mere tørre overdrev. Larven har den samme rødviolette farve som blomsten og er dermed godt kamufleret for rovdyr. Efter tre ugers tid firer larven sig ned på jorden, hvor den udsender nogle kemiske feromoner, som kun lokker rød stikmyre (Myrmica sabuleti) til.

Myren tror, det er en myrelarve, der er kommet på afveje og slæber den ned i myretue. Hér skifter larven adfærd og bliver til en bleg myrelarve af udseende, men som æder både myreæg og myrelarver.

Mange arter af blåfugl, har et gensidigt afhængighedsforhold til myrer, som de fodrer med et sukker- og eller aminosyreholdigt sekret, der udskilles fra en honningkirtel på det tiende led på larven. Sommerfuglen lever vinteren over i myreboet, hvor den går i en slags dvale. Den klækker i juni/juli og kravler ud af boet med lukkede vinger beskyttet med løse skæl (så myrerne ikke kan holde den tilbage) og flyver derfra.

Strandengen, overdrevene og planterne

Vegetationen på Skansen er, på trods af at det ved første øjekast bare ligner en græsmark, meget artsrig med mange fine blomster og rosetplanter. En kombination af at arealet holdes lysåben af græssende får og køer, og forskelle i saltpåvirkning, fugtighed, hældning, jordbundsforhold og lysindfald gør, at der er plads til mange forskellige små plantearter. Hvis græsningen ophører, vil det meste af området hurtigt blive dækket af først krat og siden skov, og de mange lyskrævende blomster vil forsvinde.

Inderst inde den tørre del af Vindeby Nor er et lavtliggende areal, der tidligere var meterhøj tagrørskov. Svendborg Kommune fik i 2007 hegnet dette areal med i kreaturernes fold, og de har allerede gnavet det godt i bund, så man i dag kan se fine engmyretuer, som tidligere var skjult i tagrørskoven.

På de dele af strandengen, som tit oversvømmes af havvand, vokser planter, der kan tåle meget salt. De lavestliggende områder er strandrørsump domineret af Strand-kogleaks og eventuelt Strand-siv.

Strandengen syd for Skansen har et meget veludviklet losystem, som er det net af saltvands-åer, som fyldes og tømmes med den svingende vandstand i Svendborg Sund. Enkelte steder er der endda såkaldte saltpander, der er små saltvands-indsøer, der kun nogle gange oversvømmes og ellers tilbyder et meget salt miljø som kun særlige planer som bl.a. Kveller og Vingefrøet hindeknæ kan tåle.

På de lidt højere strandengsarealer er et tæt plantetæppe af bl.a. Harril, Rød svingel, Kryb-hvene, Sandkryb, Strandasters, Strand-vejbred, Strand-annelgræs, Strand-trehage, Gåsepotentil, Fjernakset star, Strand-karse, Læge-kokleare og Dansk kokleare.

Ovenfor strandengen ligger det mere tørre strandoverdrev. Ved høj vintervandstand efterlades tang, rør og lignende i en opskylszone mellem strandengen og strandoverdrevet.
På strandoverdrevet, som også er saltpåvirket, men kun sjældent oversvømmes, ses karakteristiske arter som Fliget vejbred og Engelskgræs. Engelskgræsset står som et lyserødt bælte på strandoverdrevet mellem den fugtige og salte strandeng og det tørre overdrev.

De øvre dele af Skansen er en mosaik af surt overdrev og mere kalkpåvirket overdrev.

I maj domineres blomstringen af hvidt og gult i form af Kornet stenbræk og Knold-ranunkel, hist og her iblandet pink i form af den spinkle Bakke-nellike. Senere på sommeren kommer der flere farver til, bl.a. Blå-klokke, lilla Bredbladet timian og brune Hare-kløver.

Krattene på Skansen består af tjørn, slåen og hunderose, og har bredt sig en del de seneste år, især efter at området gik fra at være fåregræsset til at blive kreaturgræsset.

Selvom krattene er vigtige levesteder for fugle og insekter, skal de holdes nede, for ikke at blive for store og udskygge den artsrige og lyskrævende overdrevsvegetation.

Kystskrænterne

Havet æder hele tiden lidt af Skansen. Når bølgerne rammer skrænterne, skyller der sand ud i havet. Skrænterne er derfor helt blottet for bevoksning. I skrænterne er det derfor muligt at gøre rigtig spændende fund fra gamle tider. Ting og sager som har ligget gemt under Skansen i mange år.

På stranden skyller der bl.a. tang og ålegræs op. På den måde kan man se, hvad der lever i Svendborg Sund, uden at skulle ud at dykke. Lidt inde på stranden kan der være en opskylszone, hvor bl.a. næringsrigt tang ender. Dette er det naturlige voksested for den næringselskende Kruset skræppe, som vi i dag ofte slås med på enge og græsmarker.

Der er flere vandhuller på Skansen, men kun et med ferskvand, der ligger i en nok gravet lavning, midt på 'Skansebakken'. Adgang til ferskvand er en forudsætning for, at have græssende dyr på området. Der er også en masse vilde dyr og planter, der har glæde af vandhullerne.

Der er to ret forskellige slags skove mellem Skansen og Vindebyøre. Langs kysten lige øst for Skansen ligger en smal bræmme med en lysåben skov på mager og sandet jord. Denne skov er domineret af fyr, eg og birk og med bregner og mos i skovbunden. Øst herfor er jorden mere næringsrig, og her er skoven domineret af bøg.

Træernes konge – Egetræerne

Både i Skanseskoven og spredt på Skansen vokser mange egetræer. I skoven, hvor træerne står tæt, bliver træerne høje uden grene nederst på stammen. På Skansen, hvor træerne står frit, bliver træerne lave med brede kroner og grene helt til jorden.

Egetræet er - uanset om det er højt og slankt eller lavt og bredt - et meget smukt og majestætisk træ. Nyd de flotte lysegrønne farver i foråret og sommeren, de flotte gule, røde og brune efterårsfarver, og se de flotte skulpturelle former i træet om vinteren, når træet står uden blade på.

Egetræet er Danmarks nationaltræ og kan blive rigtig gammelt, over 1.000 år. Egetræet er også det træ i Danmark, hvortil der knytter sig allerflest insekter, nemlig omkring 800 forskellige insekter.

Egens frugter hedder agern og sidder fast i en lille skål, indtil det bliver modent og falder ud af skålen. Tidligere malede man agern til mel for at kunne bage brød. Man tog også agern, som man knuste og ristede for at bruge det som kaffeerstatning.

Hvis du vil se et rigtig stort egetræ, kan du kigge forbi Ambrosius-egen, som står på Tåsinge syd for Valdemar Slot.

Adgang i området

En stor del af Vindebyøre ejes af Svendborg Kommune. Se kort over området.

Du må færdes på hele kommunens areal, hele døgnet, hele året.

Tag hensyn til dyrene som græsser på Skansen. Lad være med at gå tæt på dyrene.

I er velkomne til at lave bål på en af bålpladserne. Det er tilladt at finde brænde i skovbunden, fæld dog ikke træer eller knæk levende grene træerne. Husk at bålet er helt slukket, når I forlader stedet.

Husk hunden skal være i snor, både af hensyn til øvrige gæster, dyrevildtet, og dyrene der græsser på Skansen.