Bjørneklo
Bjørneklo

Bjørneklo

Der findes forskellige typer af bjørneklo. Den oftest omtalte hedder kæmpebjørneklo, og den er en trussel i den danske natur.

Kæmpebjørneklo er invasiv, hvilket vil sige, at den udkonkurrere/skader de hjemmehørende arter og ikke har nogen naturlige fjender til at holde den nede.

 

Undgå at røre planten!

Saften fra kæmpebjørneklo kan reagere voldsomt på huden, særligt når den udsættes for sollys. Dette kan føre til voldsomme forbrændinger og ætsninger af huden.

Skulle du alligevel få saften på dig, anbefales det omgående at vaske huden grundigt samt at dække området til, så sollyset ikke kan ramme huden.

 

Bekæmpelse

På kommunens arealer bekæmpes kæmpebjørneklo kemisk. Kendte forekomster sprøjtes en gang om foråret og igen om efteråret.

Hvis du konstaterer forekomster af planten på kommunale arealer, er du meget velkommen til at give os et praj i Svendborg Borgertip, som kan hentes i Google Play og App Store.

Kommunen bekæmper IKKE kæmpebjørneklo på private arealer og kontakter ikke private med henblik på bekæmpelse.

Selvom de tørrede blomsterstande kan være smukke at se på, er det ikke godt at plukke dem, da frøene så spredes og kan danne grundlag for nye bestande.